94 / 107
i v i r k e l i g S t ø r r e ls e . Forslagene skal paa
selve T egningen ind eholde en Beskrivelse, der
giver O plysning om de valgte Materialer.
10. T egningerne skal være forsynede med
Motto eller Mærke. T ilsvarende N avneseddel
skal være indlagt i en lukket Konvolut, der
forsynes med det samm e Motto eller Mærke.
11. Der disponeres over et Beløb af 2100 Kr.,
som kan uddeles i Præmier paa fra 400—100 Kr.
12. B edømm elsen foretages af B estyrelsen
for Foreningen til H ovedstadens Forskønn else
suppleret m ed 3 Repræsentanter valgt af H aand-
værkerforeningens Bestyrelse.
13. T egninger og N avnekonvoluter skal in d leveres til Industriforeningens Portner den 8.
Januar 1913 ind en Kl. 3 Em.
14. Efter endt B edømm else vil T egningerne
blive offentlig udstillede.
15. N ovem ber 1912.
DANSK BYGNINGSKULTUR
SET MED TYSKE ØJNE
I
indevæ rende A argangs 1ste Hæ fte har vi frem
draget forskellige O plysninger om de F orm er,
u nd er hvilke m an i T yskland g en nem Indførelse af
et sæ rligt Byggepoliti søgte at væ rne om bestaaen -
de væ rdifulde Bygninger sam tidig m ed, at m an ved
O prettelse af B yggevejledningsbureauer banede Vej
for et bedre Byggesæ t. I »Architekten« for 9. N o
vem ber d. A. har R egierungsbaum eister W . J a c k -
s t e i n skrevet om det i A ltona for to A ar siden op
rettede »B auberatungsstelle«. »Den architektoniske
Byggehjælp i A ltona har«, hedder det i denne A r
tikel, »et H ovedønske, som aldrig bliver fordret,
m en saa m eget tiere udtalt, nem lig Ø nsket om at
genoptage M u r s t e n s a r c h i t e k t u r e n . O prethol
delsen af denne sm ukke, hjem lige Byggem aade, som
jo i D anm ark er b ed st kendt, har, ved Siden af den
m eget m aleriske V irkning, den pæ dagogiske Værdi,
at der i T eglsten findes en tektonisk Enhed, som alle
rede giver en vis Rytme i de enkelte B ygningsdele.
D esuden har den den Fordel, at B ygningshaand-
væ rkeren ikke behøver at frem stille klassiske P ro
filer, som h an jo u nd er alle Om stæ ndigheder kun
vilde ødelæ gge, m edens en sun d M urstensteknik er
let tilegnelig. E n Byggehjælp b eh øv er saaledes ofte
kun at kontrollere den harm oniske Inddeling af Byg
ningen. Ved alle disse Fordringer, saavel tekniske
som architektoniske, læ gges Vægten paa den stø rst
m ulige E nkelthed, alene af praktiske G runde, thi
det sker m eget let, at et eneste klodset udført S tu k
katørarbejde ødelægger hele Fagaden.«
Og i S lutningen af A rtiklen læ ses følgende ikke
uin teressante K arakteristik af dansk B ygningskul
tu r: »Naar en fremm ed betragter det opvoksende
K jøbenhavn overfladisk, vil han dér først næ ppe
anerkende N ødvendigheden af en L ov om Bygge
hjæ lp. — I en By, h vo r selv A utom obil-T elefon-
kasser og B randalarm eringsapparater er tidssv aren
de kun stnerisk udførte (i Tyskland laves den Slags
stadig en d nu i S tøbejæ rnsornam entik), synes der ikke
at blive en n ok saa ringe G enstand tilbage, som
den raadgivende Byggehjælp kunde faa L ov til at
tage sig af. Ogsaa T ilsynet m ed sm agfulde U d
hæ ngsskilte*) og R eklam er er enestaaende i K jøben
havn. Men m an faar n eto p ved S ynet af saa m an
ge gode B ygningsvæ rker sæ rlig A gtelse for Bygm e
strenes v ok send e F ordringer, og her ligger den fø r
ste Begyndelse til at kræve en T egne- eller Bygge
hjæ lp, og det i den m est ideelle F o rm ! D og opdager
m an efter den første B eundring sn art o gsaa synlige
Svagheder, isæ r i L ejeh usen es A rchitektur, hvis
A arsag vel m ere kan søges i en foræ ldet B yggelov
og B ygherrernes F orgodtbefindende, end i v ed kom
m ende A rchitekts U dygtighed. E n saadan S vag
hed m aa f. Eks. enhver ufuldstæ ndig T agløsning
kaldes.
Ved at forlade K jøbenhavn bliver m an dog m e
get hurtig klar over, at en ukultiveret B ygherre og
saa i D anm ark kan tage sig alle Slags Friheder. Og
jo læ ngere m an kom m er ud paa L andet, des større
bliver Sm agløsheden, og K øbstæ der og L an dsby er
er ofte skræ kkelig vansirede. E n B eskyttelse af L an
det syn es at væ re overordentlig nødvendig og k u n
de ø nskes lige saa m eget af den fremm ede som af
Indbyggerne selv. D anm ark har saa m ange fint
følende D igtere, der atter og atter g en nem deres
Væ rker bringer L an dets S kønhed saa næ r til frem
m ede N atio ners H jerter, at de egentlig ogsaa, ved
Siden af A rchitekterne, b urde væ re forpligtede til
at tage Del i disse B estræ belser.
P aa dansk G rund syn es im idlertid H jæ lpen at
komm e paa ganske naturlig M aade, m an m æ rker
nem lig, at den m o dern e nationale K un stretn in g er
taget op a t m indre dygtige A rchitekter og an v en dt
m ere eller m indre heldigt. D ette beviser, at en h er
skende Sm agsretning er ved at udvikles ogsaa
h o s P u b l i k u m , og er ved at begynde sin o pdra
gende V irkning. T æ nker m an i T ilslutning til dette
F aktum paa »H eim atschutzkunsten«s store Værdi
for B yggehjæ lpen i Syd- og N ordtyskland, da er
det ganske klart, at D anm ark har de allerbedste
B etingelser for m ed H eld at kun ne indføre en re
gelret Byggelov. P aa L an det lettes A rbejdet endda
ved det store A ntal skønne gam le Bygninger, der
kunde tjene til M ønster, og ved den udm æ rkede
Teglvæ rksindustri. Da desuden ogsaa andre K un st
neres, sæ rlig D igteres og M aleres, B estræ belser gaar
i samm e R etning, vilde en lignende Bevægelse finde
stor S tøtte i Danm ark.«
*) D enne Bemærkning' lyder som en fin, men vistnok ikke tilsigtet Ironi. P olitiets Tilsyn med de kunstneriske U dhæ ngsskilte er nok enestaaende, men ikke i den Forstand, som Forfatteren aabenbart tror.
Ethvert Medlem kan skaffe ét nyt Medlem!
UDGIVET AF FORENINGEN TIL HOVEDSTADENS FORSKØNNELSE
RED IGERET A F OTTO A SM U SSEN
TRYKT HOS N IELSEN & LYDICHE (AXEL SIMM ELKIÆR)