90 / 107
nye Bygninger skal tilfredsstille den
kunstne riske Følelse og passe h a rm o
nisk ind i Omgivelserne. I Brüssel e r
der, saa v id t mig bek jend t, lagt Ved
ligeho lde lses-Serv itu t p a a sam tlige
Bygninger p aa R aadhusp ladsen , for
a t denne ikke skal lide S k a a r i sin
ene staaende K a rak te r. I en By som
N ü rnberg vilde m an sikke rt meget
frabede sig, a t de gam le Mure og G ra
ve jæ vn ede s m ed Jo rd en til Fordel for
Byggespekulation, eller a t et a f de be
røm te gam le Huse fo rsvand t; dertil
ved m an for godt, hvad de e r væ rd
for Byen. Men i K jøbenhavn e r m an
væ rgeløs ove rfo r en tilfældig Ejer a f
et gamm e lt og b e røm t Hus!! Sam fun
det »kan desvæ rre« ikke hjæ lpe. Jo
vist! Nej, hvis d e r virkelig v a r til
strække lig Følelse fo r Sagens Betyd
ning og en energisk Villie, saa kunde
m an vel nok i en F a rt faa lav e t en lille
Lov, d e r h ind rede Vandalism en .
I Italiens D epu te re tk am m e r blev i
1910 forelag t et Forslag til Lov om
Væ rn for L an d sk ab e r; hvo rv id t det
blev g jennem ført, h a r jeg ikke h av t
Lejlighed til a t e rfare . Det gik ud paa ,
a t L and sk abe r, »Skove, P a rk e r og H a
v e r ,Vandløb, Bygninger e tc .«, som h a r
en væsentlig In teresse fo r Offentlighe
den p aa G rund a f deres Skjønhed el
le r deres sæ rlige Fo rho ld til H isto rien
og L itte ra tu ren , ikke m a a ødelægges
e ller fo rand res uden Undervisn ings
m in isterie ts Sam tykke . I Næ rheden
a f de paag jæ ldende S teder m a a heller
ikke opføres nye Bygninger eller An
læg, som sk ad e r deres Virkning. Mi
n isterie t h a r ove rfo r E jerne Ret og
Pligt til a t nedlægge Fo rbud i de næ vn
te H en seender, og E jendommen kan
d e re fte r ikke ove rd rages til and re ,
uden a t d e r fo rud e r givet Meddelelse
h e rom til M inisteriet. Gj ø r Ej eren Knu
der, k an S taten , Provinsen, Komm u
nen eller and re lovligt in te resse rede
lade foretage Exprop ria tion .
84
Saa v idt m in Viden. M aaske k an
and re give udførligere og nøjagtigere
Oplysninger om uden land sk Lovgiv
ning p a a dette Om raade .
Nu ligger den Opgave fo r os, ogsaa
h e rh jemm e a t faa en Væ rne lov . Dens
næ rm e re Indho ld vil m an fø rst kun
ne fastslaa, n a a r m an k an skjønne,
h vo r meget d e r e r Udsigt til a t opnaa.
Muligvis vil vi foreløbig ikke kunne
komm e v ide re end til en Exprop ria-
tionslov , og i alle Tilfælde b ø r m an
tage, hv ad m an k an faa, og iøvrigt
h a a b e p aa b ed re Tider. Men i sit H o
vedp rinc ip synes en Lovgivning p aa
dette Om raade a t bu rd e skjelne m e l
lem tre H ov ed stad ie r i Begrænsn in
gen a f E jeres H and le frih ed (thi n a a r
det k om m e r til S tykket, e r det vel
ikke selve E jendom sre tten , m en blot
H and le friheden d e r b liver Tale om a t
træ k k e G ræ n se r for):
a) Benyttelse eller U dby tte a f Ejen
domm en , som E jeren fak tisk sidde r
i fuld Nydelse af, k an m an kun gjøre
Indgreb i m od fuld E rstatning. D er
im od e r det et Spø rgsm aa l, om Ex
p ro p ria tio n a f hele E jendomm en al
tid vil væ re nødvendig.
b) H vo r en Benyttelse eller et Ud
by tte a f E jendomm en e r n æ r fore-
staaende , eller m ed Rimelighed k an
fo rm odes a t h av e væ re t ib land t Eje
rens Bevæggrunde til a t k jøbe Ejen
domm en og a t h av e fo rhø je t Prisen
fo r denne, bø r S ta ten ordentligvis gi
ve en E rstatning efter Billighed.
c) H vo r m an derim od b lot kom
m e r til a t a fsk jæ re Muligheden for
U dby tte eller Nydelse, som d e r ikke
h a r væ re t g jort Skrid t til a t virkelig-
gjøre, og som ikke k an an tages a t
h ave m ed fø rt en forøget K jøbepris
for E jendommen , bø r d e r kun i sæ r
lige Tilfælde gives Erstatning.
Med H ensyn til en even tuel Lovs
G jennem førelse i Praxis vil det d e r
næ st væ re hensigtsmæssigt, a t selve