leger. S k jønhed sind trykg jennem Ø jet
opliver, selv om de paag jæ ld end e ikke
ju s t e r sig det bev idst; de gjør os til
»bedre Mennesker«, m od v irk e r Sur
hed i Sindet, ligesaa v ist som Musik
gjør det. H e r e r ikke Tale om K rav
til O verk lassens Fordel alene.
P rofesso r M artin N yrop h a r engang
ud ta lt, a t et g røn t T ræ inde i en By er
m e re væ rd end et Palads. Saav id t jeg
ved, h a r h an m edv irk e t til, a t d e r er
p lan te t nogle T ræ r. Men vi m a a have
mange flere endnu. H vo rfo r e r d e r
ingen langs F rede rik sho lm s K anal p aa
begge dens Sider? H vo rfo r e r d e r in
gen p aa H ø jb rop lads, N y to rv og G am
m e lto rv , p aa Kulto rvet? D er kunde
væ re m ange flere p aa Kongens Ny
to rv — hvad m en e r m an om den un
derligt øde Plads fo ran Magasin du
Nord? Det e r a t h aab e , a t T ræ e rn e
fo ran Christiansbo rg Slot fa a r Lov a t
blive staaende . P rofesso r H. J. Holm
h a r engang, netop i den Forb indelse,
sag t det fo rstand ige Ord, a t »Trær
sk ju ler aldrig en Bygning«.
Om m an nu vilde spørge, hvo rledes
P rob lem e t re tte s t bø r gribes an h e r
hjemm e, da m a a m an a lle rfø rst m ed
Anerkj endelse næ vne de sp red te Be
gyndelser, som e r gjorte. D er e r d an
net flere Foren inger, som m ed Ive r
h a r s træ b t a t væ kke In teressen og ef
te r Evne, om end m ed vex lende Held,
a t gribe ind: »Foreningen til H oved
stadens Forskønnelse«, »Foreningen
til gam le Bygningers Bevaring«, »For
eningen for Naturfredning« og mulig
findes d er omkring i L and e t lokale
Foreninger, som jeg ikke k jender.
»Akademisk A rchitektforening« h a r
ved p rak tisk Medvirkning (»Tegne
hjælpen«), Fo red rag o. a. tage t et Tag,
hvis Betydning v istnok e r stigende,
navnlig fordi det i Praxis godtgjør, a t
det smagfu lde ikke e r m ind re øko
nom isk end det smagløse, og a t det
simple som Regel e r sm ukke re end
82
det pyn tede . Paa et enke lt Punk t h a r
S ta ten fo rlæng st tag e t Sagen i sin
H aand , ide t den h a r p aa lag t N atio
n a lm u see t a t væ rn e om K irk e r m. m.
og om O ld tid sm indesmæ rke r. Kunst
akad em ie ts M edvirkning kunde uden
Skade beny tte s i v ide re Omfang, end
det sk e r; dog e r d e r ogsaa i sa a H en
seende en lille F rem gang a t n o te re i
de senere Aar.
D et næ rm e s t liggende e r a t gaa vi
dere m ed al mulig Energi ad de Veje,
som a lt e r b e traad te .
Og det næ ste e r : a t faa S ta t og K om
m une til selv d irek te a t væ rn e om
S am fundets In teresse . Det k an ikke
ny tte a t komm e m ed den Indvending ,
a t de ifølge G rund loven ikke tø r gjøre
Ind sk ræ nkn inge r i E jendom sre tten .
G rund lovens O rd e r aldrig b ievne for-
sta aed e som p a a den M aade absolu-
te, th i E jendom sre tten b esky tte s kun
fo r Sam fundets Skyld. H vad e r Byg
gelove, Po litived tæg ter, Sundheds
ved tæ g te r, Love om Jag t og F iskeri,
om Skovb rug og en Mængde and re
Ting vel and e t end Ind sk ræ nkn inge r
i E jendom sre tten? Med H ensyn til de
h e r om hand lede Fo rho ld vil d e r ikke
væ re det m indste i Vejen, sa a sn a rt
b lot Lovg ivn ingsm ynd ighederne h a r
faae t tilstrække lig k la rt Blik fo r disse
In te res se rs Existens og Betydning fo r
Sam fundet. Men S ta ten m a a sikke rt
gaa i Spidsen, før K omm une rne k an
følge efter.
Forskjellige S teder i U d lande t h a r
det offentlige begynd t a t tage fa t p aa
P rob lem et, selv om det endnu kun e r
en Begyndelse. I F rank rig h a r m an en
Lov fra 1906 til Væ rn fo r gam le Byg
ninger og landskabe lig Skjønhed , iføl
ge hvilken S ta ten u nd e r visse V ilkaa r
k ann ed læ g g eF o rb udm o d Fo rand ring
eller Ødelæggelse, og denne Lov e r
fornylig udv ide t til ogsaa a t om fa t
te selve Paris, saa ledes, a t n a a r d e r
nedlægges Forbud m od Fo rand ring