91 / 107
den udøv end e Myndighed vel tillæg- ges til Anvendelse, lægges i H æ n d e r
ges M inisteriet, m en dog saaledes, a t ne p aa en sagkyndig og p aa betryg-
den ree lle Afgjørelse af, h vo r og i gende M aade samm en sa t Komité,
hv ilke t Om fangVæ rne lo ven b ø r brin-
21.
oktbr. 1912.
p.
J o h a n s e n .
L angelinje. E fter et Fotografi fra H alvfjerdserne.
ET FORSLAG TIL
ET GRUNDTVIG-MIN DESMÆRKE
D
EN Konkurrence om Udkast til et Grundt-
vig-M indesmærke, der nys fandt sin fore
løb ig e A fslutning ved U d stillingen paa Char-
lottenborg, viste — som det vel var ventet —
hvor van skeligt det var at finde den rette p la
stiske Karakteristik for Grundtvigs P ersonlig
hed.
N IE L S SKO VG A A R D S
knæ lende Prælat
skikkelse var vel nok blandt alle de indkomne
Forslag det, der rumm ede den største Inderlig
hed, det, der gav det smukkeste Udtryk for
Grundtvigs dybe M enneskelighed; men b e
tænker man, at M onum entet er bestem t til Op
stillin g i fri Luft, maatte det paa Forhaand an
ses for en U rim elighed at fremstille Grundtvig
i en Stilling, man vel alm indeligvis kun in d
tager, naar man er i Enrum.
Gav Konkurrencen saaled es ikke noget po
sitivt Resultat, høstede man dog den Lære, at
et Grundtvig-M indesmærke ikke — eller i hvert
Fald ikke helt fyldestgørende — kan tænkes
fremstillet alene i p l a s t i s k Form. Et rent
skulpturelt Arbejde vil — det fremgik tydeligt
af alle Forsøgene paa Opgavens L øsning ad
d en n e Vej — ikke hæve sig saaled es op over
andre Portrætmonumenter, som et M indes
mærke over Grundtvig skal og maa gøre, om
der da iøvrigt bliver nogen M ening i at rejse
ham et M onum ent foruden det, der allerede
haves af ham foran Frederikskirken.
K u n d e d e r d a ik k e tæ n k e s e n f u ld -
k o m n e r e L ø s n i n g ad a r c h it e k t o n i s k
V e j?
Konkurrencen indeholdt flere saadanne Ar
bejder, der resolut kaster alle Forsøg paa en
personlig, portrætlig Karakteristik overbord. Et
af disse Arbejder skyldtes Architekterne P.V.J.
K L IN T
og
IVAR BENT SEN ,
hvis Udkast beteg
ner et Forsøg paa at skabe en herhjemme helt
n y Monumentkunst, som vel er værd af hæfte
Opmærksomheden ved.
Det er, ligesom vi er ifærd med at blive
trætte eller kede af Statuer herhjemme. Er det,
fordi de Personer, vi rejser Statuer for, ikke er
kommet os paa tilstrækkelig langt H old? Eller
er det mon ikke snarere, fordi det er forbundet
med v isse Vanskeligheder gennem Skulptu
rens Virkemidler at finde de rette Udtryk for
Personer i vore nøgterne, men i plastisk H e n
seend e overmaade utaknem lige Dragter. Og
indrømmes maa det jo, at en Statue af en Mand
i Overfrakke, hvad enten han som Tietgen paa
Børsrampen bærer sin høje Hat paa Hovedet,
eller han som H all i Søndermarken holder den
i Haanden, ikke giver Rum for nogen større
plastisk Udformning. Men hvorfor da ikke re
solut bryde med den tilvante Form og søge
andre M idler til at give Udtryk for M onum en
talitet.