248 / 646
lig, det saakaldte Husbondhold. Husbonden kunde give
eller sælge en Vorned hans Frihed; men den Skik at
sælge ledige Bønder til andre Godsejere, som Kristian II
forgæves havde kæmpet imod, blev endelig forbudt ved
Kristian V.s danske Lov. I Købstæderne maatte ingen
Vorned antages til Borgerskab, uden han havde Fribrev
fra Husbonden.
Vornedskabet hvilede kun paa Sælland, Laaland-
Falster og omliggende Smaaøer. Bønderkarle fra Skaane,
Fyn eller Jylland, som kom over til Sælland, vedblev
at være vornedfrie; ligeledes var Præste- og Degnesøn
ner frie, selv om de blev Bønder. Og paa den anden
Side kunde Bøndersønnerne erhverve sig Friheden ved
at studere, ved i Militærtjenesten at opnaa Fændriks
eller Kornets Rang og ved upaatalt af Herskabet at bo
10 Aar i en Købstad eller 20 Aar paa Landet uden for
det Gods, paa hvilket de var fødte.
En særlig Gruppe af vornedfrie var de Bønder, der
havde erhvervet sig Friheden ved deres Deltagelse i
Københavns Forsvar under Kong Frederik III. Paa den
kritiske Dag d. 10. Aug. 1658 udstedte Kongen en For
ordning, hvori det hedder, »at eftersom Tapperhed og
Mandighed bør at lønnes, da have Vi naadigst lovet og
tilsagt, saasom Vi og hermed lover og tilsiger . . . . at
alle de Vornedsønner, som nu ere her i Staden Sol
dater, og sig vel og tro forholder, skal være løsgiven
for deres Fødested for dennem og deres Arvinger og
Efterkommere «.
Den Frihed, som var bleven vundet ad denne Vej,
strakte sig altsaa til alle Efterkommerne. Men ellers
var det kun Vornedskabet, der var arveligt, Friheden
derimod ikke. Den gik allerede tabt i andet Slægtled,
og alle Bøndersønner, som var avlede og fødte paa
Bøndergodset, blev vornede, selv om deres Forældre
havde været frie.
2 4 2 Vartov Hospitals vornede og stavnsb. Bønder i det 18. Aarli.