252 / 646
udstaaet sin Militærtjeneste, skulde nedsætte sig paa det
Gods, hvorfra han var udskrevet, var saaledes enhver
Virkning af Vornedskabets Ophævelse endelig ganske
udslettet.
I Sammenligning hermed havde det mindre at be
tyde, at Friheds-Forordningen af 1702 ret snart blev
fortolket paa den for Bønderne ugunstigste Maade. Men
megen Skuffelse og Harme er sikkert bleven vakt, da
Bønderne forstod, at man vilde tilmaale dem den nye
Frihed saa karrigt som muligt; og mangen Bondesøn,
der allerede mente at have opnaaet Friheden, har
maattet gaa tilbage til Vornedskabet igen. Efter Ord
lyden af den første Artikkel i Forordningen af 21. Fe
bruar 1702 kan der ikke være nogen Tvivl om, at Me
ningen oprindelig har været, at alle Sønnerne af frie
Forældre ubetinget skulde være frie. »Alle frie Bønder
karle«, hedder det, »være sig Jydske, Fyenske, Lange
landske, Norske samt alle andre, hvor Vornede-Rettig
heden ikke har været i Brug, som have fæstet eller
vil fæste Bøndergaarde, Huse eller Boliger udi nogen at
forbemeldte Provincer eller underliggende Øer, de, deres
Sønner og mandlige Afkom skal til evig Tid for Vor-
nede-Rettighed og deres Fødesteds Tiltale efter Loven
være frie og forskaanede, hvilken Frihed udi de Fæste
breve, som herefter af nogen udgives, expresse skal
indføres og specificeres«. Det er klare Ord; men det
lykkedes alligevel snart at komme bort fra dem.
De indvandrede Karle fra andre Provinser kunde
man jo ikke paatvinge Vornedskabet; men derimod
vilde Godsejerne ikke gaa rned til, at ogsaa disses
Børn, fødte før 25. Aug. 1699, skulde være vornedfrie.
Og Indflydelser fra den Side maa ret hurtigt have
faaet Magt over Kongen; thi allerede Aaret efter, d. 29.
Jun i 1703, udgik et Reskript til Stiftsbefalingsmanden i
Sælland, Otto Krabbe, hvorved et stort Skaar blev gjort
246
Vartov Hospitals vornede og stavnsb. Bønder i det 18. Aarh.