![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0411.jpg)
Kattinge Søer og Værk
405
Udløb gennem en Sluse ud i Roskilde Fjord. Derimod
blev Afløbet gennem Mølleaaen spærret med en Dæm
ning ved Gedevad, og den tidligere saa anselige Aa,
der i 1584 havde været
1 0
Alen bred og 4 Alen dyb, for
vandledes til den ubetydelige Grøft, som endnu er at se
i Dalsænkningens Bund. Mølledammen ved Bidstrup
Hovedgaard blev tørlagt, hvorved betydelig Engbund blev
indvundet for Hovedgaarden. Men ogsaa de to Kattinge
Søer udtømtes nu stærkere end forhen, og de omboende
Bønder erhvervede derved ligeledes en Del gode Enge,
især ved den lille Sø.
Det Vand, som gennem Slusen i Dæmningen søgte
ud i Roskilde Fjord, fik nu i en Menneskealder Lov at
gaa ubenyttet bort, — til Glæde for Bønderne, hvis nye
Enge grønnedes omkring Søernes stadig synkende Vand
spejl. Men med Aaret 1753 var denne stille Idyl til
Ende. Thi ved Fæstebrev af 28. Sept. overdrog Magi
straten Dæmningen, Slusen, Vandkraften og et Jo rd
stykke af Bregnebjerget, ansat til 12 Høveders Græsning,
til et Interessentskab, repræsenteret af Godsforvalter Hen
rik Rosted paa Bidstrupgaard, som her vilde anlægge
en Stampemølle. Afgiften var 50 Rdl. aarlig, og Magi
straten skulde have Forkøbsret til Værkets Bygninger,
hvis delte nogensinde blev nedlagt.
Med Hensyn til Vandstanden i Søerne bestemtes i
Fæstekontrakten, at ikke mindste Forandring maatte
foraarsages i den Indretning, som skete, da Bidstrup
Mølle blev nedlagt, og at Vandet i K'attinge Store Sø
ikke maatte opstemmes højere, end de gamle Kende
mærker viste, at det havde været af Alders Tid. Navn
lig maatte der ikke lægges nogen Hindring i Vejen for
de Vandmøller, som fandtes ved Søernes Tilløb, og
Vandet maatte derfor aldrig staa højere end til Broens
Grund imellem Kattinge Lille og Store Sø. — Fiskeriet
i Søerne forbeholdt Magistraten sig, ligesom Siv- og