414 / 646
40 8
Kattinge Søer og Værk
Ti Fag af Lerbækgaardens Stuehus var bleven skan
nede af Ilden. De blev nu staaende og brugtes til Be
boelse for saadanne af Værkets Folk, »som kunde avle
Børn«, — en Indtægtskilde, man i hine Stavnsbaandets
Tider maatte regne med. Gaardens Jorder var af Be
tydning for Værket, som nødvendigvis maatte have
nogen Græsning til sine Heste; og da Lerbæksjorden
kun var bortfæstet paa
6
Aar ad Gangen, medens selve
Værket var bortfæstet for bestandigt, havde Magistraten
gennem Muligheden for atter at tage denne Jord til
bage en Klemme paa Interessentskabet, som der ogsaa
ret snart blev Anledning til at benytte sig af.
Værket og Bønderne omkring Kattinge Søerne havde
jo modstridende Interesser i Vandstandens Højde, og
snart kom det her til de gensidige Klager, som kendes
fra alle Vandmøller. Ved Synsforretningen i 1755 var,
som nævnt, Broen over Vandløbet mellem Store og
Lille Kattinge Sø bleven fastsat som Vandstandsmærke;
men da denne Bro i Tidens Løb var bleven forandret,
og det eneste faste Punkt saaledes var bortfaldet, benyt
tede Interessentskabet Lejligheden til at stemme Vandet
højere op og derved skaffe sig mere Vandkraft. Det
siges, at Bidstrupgaards Bønder ikke turde klage her
over, saa længe Godsforvalter Rosted, som de selv var
afhængige af, tillige var Direktør for Stampemøllen.
Derimod klagede nogle Bønder under Ledreborgs Gods
allerede i 1764; men de fik ingen Medhold hos deres
Herskab, idet Greven paa Ledreborg afsluttede Sagen
med følgende Erklæring:
■»I Henseende til mit Godses Grund under Ledre
borg eller Kornerup, som grænser paa de Søer, hvorfra
Vandet løber i Store Kattinge Sø, haver jeg intet imod,
at Vandet ved Kattinge Værk Sommer eller Vinter hol-