413 / 646
Kattinge Søer og Værk
407
ingen køre imellem Søen og Banken; men ud ad Som
meren sank Søen mer og mer, saa at der kunde køres
imellem Søen og Banken, men akkurat hvor dybt Van
det faldt, kan de ikke sige, det og bedst kan vise sig,
naar Vandet er mindre1). — Dæmningen, der nu er for
Søen, bar ved den Tid, de kan erindre, været lige saa
bøj, som den nu er, og ikke er forhøjet.
Vandstuen er indrettet paa samme Sted, hvor Ma
gistraten havde indrettet Slusen, da Bidstrup Mølle blev
nedlagt og Vandet udløb i Stranden, saa Værket er paa
samme Sted, som det udløb af Slusen, men derimod
ikke kan løbe ind i Børsøen. Videre vidste bemeldte
trende gamle Mænd ej at forklare.«
I 1755 fæstede Interessentskabet yderligere af Kø
benhavns Magistrat en øde Jord paa Kongemarken, som
Præsten i Herslev, Hr. Caspar Bruun, foreløbig var Bru
ger af, og i 1758 fik Værkets Jordtilliggende endvidere
en betydelig Udvidelse. En af Lerbæksgaardene, hvis
Jorder stødte umiddelbart op til Værket, var brændt,
og Godsforvalter Rosted foreslog da, at man skaffede
den brandlidte Bonde en anden Gaard paa Godset og
overdrog den afbrændte Gaards Mark til Kattinge Værk,
eller rettere til hans Søn, som paa den Tid var Bruger
af Værket. Denne Ordning vilde Magistraten dog ikke
gaa ind paa; men derimod opnaaede Forvalter Rosted
selv at faa Fæstebrev paa den øde Gaards Mark, og ad
denne Omvej kom Jorden saaledes alligevel Værket til
Gode. I Jordebøgerne skjuler Forvalter Rosted sig som
Fæster af denne Gaard under Navnet Henrik Jacobsen,
et Navn, der ikke virker særlig afstikkende mellem de
øvrige Fæsteres Bøndernavne.
x) Nu gaar der paa alle Aarstider en bred og magelig Kørevej
over den nederste Del af Bregnebjerget. En overgroet Stenbro i Kan
ten af Søen er maaske en Levning fra den Tid, da man ved Lav
vande søgte at køre neden om Bjerget.