418 / 646
41 2
Kattinge Søer og Værk
nu slaaet og strøet og færdig til at bjerge, og der i det
samme kommer en skyllende Regn med Torden og
Lynild, der paa nogle faa Timer sætter bemeldte deres
Høslæt under Vand ved den Mangfoldighed af Regn
vand. som alle Vegne fra tilflyder og umulig, formedelst
Søens Sidhed og lave Grund, ikke saa hastig kan trække
ned igennem den saakaldede Slusebro ud i Kattinge Store
Sø, som Bønderne ville have det: kan der vel noget
Menneske i Verden forhindre eller hemme dette? eller
kan Valkeværkets Vandhold i nogen Maade saadant for-
aarsage? Dette kan et Aar imellem indtræffe og foraar-
sage dem nogen Skade i deres Høbjergning, da Høet af
Vandet bliver bedærvet; men denne Anekdot har de
vistnok ikke meldet om i deres Forebringender.« Han
anbefalede derfor at lade den paabegyndte Sag bort
falde.
Men Magistraten holdt fast ved sin Beslutning og
begyndte nu at føre en Mængde Vidner fra de omlig
gende Bondebyer for at faa Vandstandens gamle Højde
fastslaaet. Der var ogsaa Vidnesbyrd nok om, at Fo r
holdene havde været anderledes i Tiden mellem 1718
og 1754, da Bønderne baade kunde skære Tørv og slaa
Hø paa Steder, hvor der nu stod blankt Vand. Men
det var jo ikke det, Sagen drejede sig om ; og med Hen
syn til Vandstandens Højde før 1718 kunde der ikke
længer tilvejebringes nogen nøjagtig Oplysning. Saaledes
henslæbte Sagen sig da ved Birketinget i tre Aar, uden
at nogen Afgørelse var at øjne, og Godsforvalter Melle
rup tilraadede stadig Magistraten at standse Sagen og
søge Forlig. Han havde ingen god Tro til sine Bønder
i Kattinge: »En saadan Bonde gør sig ingen Betænkning
over at bringe hans Herskaber bag Lyset, og over saa-
danne Foik er det ikke godt at være Herskab.« Der
imod finder han det urimeligt, at Interessenterne i Kat
tinge Værk skal betale 50 Rdl. aarlig for et Vandhold