417 / 646
Kattinge Søer og Værk
411
Fordel. Saa ubilligt det er at misunde nogen sin ret
mæssige Fordel, saa lidet kan jeg overtale mig til at
give en Ting Medhold, hvilken jeg finder at være Uret.«
Men trods disse advarende Ord tog Magistraten sig
villigt af Bøndernes Sag, og da Interessentskabet ingen
Indrømmelser vilde gøre, kom det i 1781 til Proces.
Værkernes Bogholder, C. Søltoft, til hvem Stævningen
blev sendt, lod ikke Klagerne ubesvarede: »Bønderne
af Residensstadens Gods i Kattinge,« skriver han, »har
nu endelig bragt det saa vidt, med deres uretmæssige
Paastand, deres vrange Forestillinger og Fortællinger at
overløbe Direktørerne for bemeldte Gods saa længe og
saa ofte, indtil højbemeldte har givet Ordre til Søgsmaal
imod Kattinge og Kornerup Værkers Interessentskab an-
gaaende Vandholdet i Kattinge Lille og Store Sø.« For-
maalet hermed, siger han, synes at være »disse nyttige
og nødvendige Værkers Standsning, Indskrænkning, ja
ganske Ødelæggelse, og det paa en Tid, da mange
Familier derved underholdes, da Fabrikkerne i Residens
staden nødvendig maa opvartes med Valkning, om de
ikke skal undergaa, Bondestanden og Landmanden be
sørges med Vadmels Stampning, Residensstaden for en
stor Del med Perlegryn, Bankegryn og Femerske Gryn,
som ellers fra andre Steder maatte forskrives og hentes,
forsynes.« Han formaner derfor Magistraten til at tage
i Betænkning, »hvor nødvendigt det er for Københavns
Fabrikantere saa vel som hele Publikum, at dette Værk
konserveres: Et Værk, som er bleven anlagt og hidtil
fortsat ved Hans Kong. Majestæts Cassa, hvilken Cassæ
Fordel endeligen maa tages lidet mere i Betragtning end
Kattingernes uretmæssige Paastand om mere Høslæt i
Kattinge Lille Sø, som dem slet ikke med Rette tilkom
mer. — Der skal ingen af Kontraparterne kunne bevise,
at Vandholdet fornærmer dem fra Majdag til Efterhøst;
men naar, for Eksempel, deres Enghø og Mosehø er