419 / 646
Kattinge Søer og Værk
413
ved Værkerne, ved hvilket end ikke de blotte Hjul kan
omdrejes. Og saaledes vilde Forholdet uvægerlig blive,
hvis Bøndernes Klager skulde ske Fyldest.
Omsider var da begge Parter bleven saa kede af
den endeløse Proces, at de 1784 gik ind paa et Forlig.
Hertil bevægedes Interessentskabet tor sit Vedkommende
især ved Udsigten til at miste Lerbæksjorderne, som
Magistraten imidlertid havde opsagt under Paaskud af,
at Gaarden skulde opbygges paany, medens Magistraten
paa sin Side ogsaa var betænkelig ved at lade Sagen
komme til Doms, fordi Værket allerede havde erhvervet
20 Aars Hævd paa sine Anlæg. Alligevel blev det Inter
essentskabet, som gav efter. Man enedes om en Vand
stand noget lavere end de 10 Kvarter i Vandstuen, som
hidtil havde været holdt, og den 27. Maj 1784 blev en
Egepæl nedrammet ved den sydøstre Side af Slusebroen
over Løbet mellem Store og Lille Kattinge Sø paa det
Sted, hvortil Vandet maatte opstemmes. Denne Pæl var
dog kun et foreløbigt Mærke, og den højtidelige Fast
sættelse af Vandhøjden foregik først den 30. Juli. Da
blev en stor, firkantet tilhugget Kampesten nedsat i
Egepielens Sted. Den var 2 Alen og 22 Tommer lang
og ragede 1 Alen og 17 '/a Tomme op over Jorden, og
paa dens vestlige Side, ud mod Vandløbet, var indhug
get Københavns Stads Vaaben og Aarstallet 1784. Ned
gravningen af denne Sten foregik i Overværelse af en
talrig Forsamling: Birkedommeren over Bidstrup Birk.
Byfoged Gierløw i Roskilde, Godsforvalter Mellerup paa
Bidstrupgaard, to Direktører over Kattinge Værk, nem
lig Grosserer Christen Hansen af København og Møller
Smith paa Svanemøllen, Borgmester Andreas Storp og
Raadmand Jørgen Thulstrup som Repræsentanter for
Københavns Magistrat samt alle Godsets Bønder i Kat
tinge og Trellerup Byer. »Hvilken Sten saaledes blev
ansat af høj- og velbemeldte Parter til at være herefter