414
Kattinge Søer og Værk
et bestandigt Flodemaalsmærke paa Kattinge Værks
Vandhold, saa at Vandets Højde i Søerne, til det naar
denne Sten og ikke der forbi, herefter maa stemmes og
holdes aarlig fra 1. Maj til ultimum September.« Saa
snart Vandet i disse Sommermaaneder steg over dette
Mærke, skulde det gives frit Udløb ved Værket, indtil
det igen var sunket til den bestemte Højde. Denne
Sten staar endnu paa sin oprindelige Plads ved Siden
af Broen over Aaløbet mellem de to Søer. — Samtidig
ordnedes Sagen om Lerbæksjorderne, der i 1784 paany
overdroges i Fæste til Interessentskabet. Disse Jorder,
som udgjorde 72 Tdr. Land, betød saa meget for Vær
ket, at dettes Direktør Haaber i 1780 kunde erklære, at
Værket vilde gaa til Grunde, hvis det skulde miste Jo r
derne. De vedblev da ogsaa efter den Tid stadig at høre
til Værket; og senere overgik de endda fra Fæste til
Ejendom, idet Værkets Ejer Christen Hansen i 1803 fik
Skøde paa dem mod en Købesum af 1200 Rdl.
II
Ved kongelig Bevilling af 7. Septbr. 1753 fik Gods
forvalter Henrik Rosted Tilladelse til at anlægge 1 eller
2 Stampemøller ved Kattinge Sø samt til ligeledes at
forandre Kornmøllen ved Kornerup Sø til en Stampe
mølle. Til Værkernes Anlæg lovedes der ham af de
kongelige Kasser et Tilskud (don gratuit) paa 6.500 Rdlr.,
der skulde udbetales, efterhaanden som Bygningernes
Opførelse skred frem. Den Betaling, han maatte tage
for Valkningen, skulde rette sig efter det, som i 1743
var foreskrevet for van Dockums Valkemølle i Lyngby, og
det var ham tilladt at indtage saa mange Interessenter
i Foretagendet, som han selv ønskede.
Tre Uger efter fik Rosteds Interessentskab af Kø
benhavns Magistrat Fæstebrev paa evig Tid paa Vand