415 / 646
Kattinge Søer og Værk
409
(les 10, siger ti, Kvarter højt i Vandstuen ved Kattinge
Værk.
Ledreborg, den 30. Juni 1704.
C. Holstein
.«
Imidlertid fratraadte Godsforvalter Rosted sin Stil
ling paa Bidstrupgaard i 1772, og derefter begyndte ogsaa
Magistratens Bønder at røre paa sig. I 1780 indkom
saaledes til Magistraten følgende Klageskrift fra 18 Gaard-
mænd i Kattinge og Trellerup :
Vi undertegnede Mænd, 16 Gaardbrugere af Kattinge og
2 af T rellerup, maa im od vor Vilje beklage os for vore høj-
naadige Herskaber, hvorledes vi blive fornæ rm ede paa vores
Engbund form edelst den Dæmning, som er sat paa Kattinge
Valkeværk og Gryn mølle, idet at Vandet b liver saaled es til
bageholdt og standset, at det gaar op paa vor Engbund og for
dærver samm e saaledes, at i Stedet for, vi i de loregaaende
T ider kunde hver for sig avle 5 å 6 Læs Hø, faa vi nu slet
intet, hvilket er os til alt for stor Skade, efterdi vi ikke af
Kattinge Værk nyde ringeste Refusion for den os tilføjede
Skade eller nogen Tid, siden Kattinge Værk blev oprettet, har
nydt. Vi har dog altid været a f de Tanker, at vi i det m indste
havde Haab om at nyde nogen E rstatning for vores i saa
mange Aar tagne Skade paa vores Engbund; men da vi ikke
har formærket nogen R efusion for vores i saa mange Aar taal-
m odig baarne Byrde, da Valkeværket for ungefær 25 til 26 Aar
siden blev anlagt og Dæmningen opbygt, er vi nu bleven nød
sagede for vores høje Herskaber, som vores Forsvarere, at be
klage os, at vi ikke længer saadan Trængsel kan udholde, men
herved underdanigst maa bede, at vi for den foregaaende og
efterkomm ende T id maa nyde saadan R efusion, som uvildige
Mænd kan væ re billig for vores tagne Skade at ansæ tte. — I
øvrigt have vi det faste Haab, at vore høje Herskaber ikke se
os som deres Bønder ruinerede, endskønt til denne Tid for
arm ede, da vi altid har været og vil være lydige at gøre, hvad
os er bleven og vil blive befalet, ja med god Vilje svaret vore
kongelige Skatter og herskabelige Rettigheder, som maaske
blev vanskeligt, naar dette begyndte og til denne Tid vedvarede
forurettede Værk skulde have sin Fremgang. H vorfor vi un-