480 / 646
474
Københavnere i Udlandet
for Livstid indsættes i Citadellet Friderichshavn, eller
paa noget andet Sted indenfor Kjøbenhavns Volde; og at
det, for at han ikke skal falde Staten til Byrde eller
Bekostning, maatte tillades ham at ernære sig med at
afskrive og oversætte — ikke for Boghandlere, men —
for Kjøbmænd, Advokater og andre, selv uden
publica
fide,
ifald denne ikke alle'rnaadigt kunde tilstaaes ham;
samt at det maatte tillades ham at have sin Søn hos
sig for at undervise ham« l).
Ugedagen efter henvender Johan Buntzen, Dispadeur
og Mægler, og Andreas Buntzen, Grosserer, sig i føl
gende Skrivelse
»Til Kongen!
Da vi have erfaret, at den ifølge Dom landsforviste
Peter Andreas Heiberg paa nye har indgivet allerunder
danigst Ansøgning om at komme til Stæde paa en Maade
eller under Vilkaar, som viiser, at han er nær ved Fo r
tvivlelses Afgrund, og at hans Trang til at komme til
sit Fødeland og see sin umyndige Søn er for ham en
utaalelig Ulykke, saa have vi, af Frygt for, at bemeldte
Heiberg, som har været gift med min Johan Buntzens
Datter, og altsaa har været en Svoger af mig, Andreas
Buntzen, skulde af Mismod og Fortvivlelse styrte sig i
en Ulykke, som lettelig kunde forurolige os gamle Mænd2),
dersom vi ikke søgte ved allerunderdanigst Ansøgning til
Deres Maytt. at afværge samme, fordristet os til, herved
allerunderdanigst at bønfalde Deres Kongelige Maytt. om
at bemelte Heiberg allernaadigst maatte vorde tilladt at
komme tilbage her til Staden, paa saadan Maade og
*) Selve Ansøgningen er trykt i det nævnte Skrift S. 256 f.
2) Heibergs Svigerfader var dengang 73 Aar, Broderen, der hel
med et nu forældet Udtryk for Slægtskabsforholdet kaldes Heibergs
Svoger, 69 Aar gammel.