583 / 646
Hesten og Løven i Kongens Have
577
çois de Roen eller François von Roen, som han oftest ka l
der sig. Han hørte til en gammel Slægt af Bøssestøbere
og skriver selv i et Brev af 1672 d. 29. Oktober til Krigs
sekretæren H. Meyer, at hans Oldefar, hans Farfar og
hans F a r »sind alle von die Kunst gewesen«, og at han
selv ha r drevet Bøssestøberiet i 40 Aar, nemlig fra 1632.
Han blev ansat som Støber ved det af Alb. B. Beh-
rends i 1641 oprettede Kanonstøberi i Gli'ickstad, der kort
efter 1662 gik over i Kongens Hænder. Hans første Ar
bejde her synes at have været en Kanon fra 1642. I 1657 d.
26. Februar fik han Bestalling som Dansk Stykhopmand,
fik 1660 d. 19. Juni Patent paa at støbe Kirkeklokker i
Hertugdømmerne, og synes endelig 1662 d. 23. December
at have faaet Bestalling som kgl. Stykkestøber med en
aarlig Løn af 200 Rdlr., og samme Dato slutter han Kon
trak t om at støbe seks hele Kartover, »ein und zwanzig
Kugelen lang, ohne Ohren oder Delphinen mit schlechte
Kopfen und Schiffs Trompen und sonst untadelhaft.«
1665 paatog han sig at levere et større Antal Kanoner
(der siges 300 Stkr.) til Ludvig XIV. Men det kom han
ikke saa godt fra. Støbningen mislykkedes, og han blev i
den Anledning indviklet i en Retssag *).
Han døde i 1678 og blev begravet d. 27. Februar.
Kanonstøberen maatte i gamle Dage ved Siden af tek
nisk Dygtighed i Faget være i Besiddelse af kunstneriske
Evner for at kunne udstyre sine Arbejder med den Orna
mentik og anden Dekoration, som Tiden satte Pris paa.
Vi kender alle de pragtfulde Kanoner fra Christian IV.s
Tid, hvor ikke blot Drue og Delphiner er udførte i Billed
huggerarbejder, men hvor Kanonen i hele sit Løb, fra
Fænghul til Mundingsgods, er dækket med Løvværk,
1)
Oplysningerne om F. v. R. findes i R. A. Milit. Indkomne
Sager 1672 Nr. 500, 1676 Nr. 28; Tyske Cancel. Patenter; Br. t.
Generalcommissar. Pk. Nr. 61 ; — Becker Saml. t. Fr. III.s Hist.-
Registret; Gltickstad Kanonstøberi.
37