586 / 646
580
Hesten og Løven i Kongens Have
som adskillige andre nederlandske Billedhuggere paa hin
Tid — havde gaaet i Skole hos Italienerne, vilde man kun
ne se det af denne Buste. Den minder paafaldende om Ar
bejder af Berninis Elev Algardi, men forener Italienernes
Elegance og Liv med Nederlændernes Djærvhed og
Kraft.
Dieussart har nu heller ikke faaet sin kunstneriske Op
dragelse direkte fra Italienerne. Han opholdt sig 1620—
1630 i Rom og arbejdede hos sin Landsmand François
Duqesnoy — i 1 f i a m i n g o, som Italienerne kaldte ham.
Han var, som Algardi, under stærk Paavirkning af Ber-
nini, og denne Paavirkning spores endnu, men paa en
ædlere og kraftigere Maade hos hans Elev Dusart. Om
end Christian IV.s fysiske Kraft og Styrke er stærkt
understreget i denne Buste, der paa een Gang udmærker
sig ved en overordentlig Nænsomhed og en mærkelig Fast
hed i Modelleringen, er dens maaske noget overdrevne
Naturalisme tøjlet af Aand og Intelligens. Det hvasse
Blik under de stærkt sammentrukne Bryn vilde være for
færdende, om ikke det tillige vidnede om overlegen Ro og
Dømmekraft.
Busten er en udmærket Illustration til den engelske
Troppefører Oberst Monroe’s Udtalelser om Christian IV.
Han saa Kongen om Bord i hans Skib, der var stærkt i
Ilden under det i øvrigt mislykkede Angreb paa Kiel i
Foraaret 1628. »Aldrig saa jeg en mere mandig Skik
kelse. Hvor Kongen viste sig med sine funklende Øjne og
sin romerske Næse, kunde man være viss paa, at Kam
pen var hedest. En Konge, uden Frygt for, hvad der
kunde komme fra Menneskehaand,— huld imod sine Ven
ner og frygtelig for sine Fjender.«
Busten kan ikke antages at være modelleret a d v i-
v u m. Den bærer i saa høj Grad Præg af det heroisk
idealiserede og monumentale, at den — selv om den i
første Række skyldes et personligt Indtryk af Kongen —