Previous Page  591 / 646 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 591 / 646 Next Page
Page Background

Slotsholmen og Bremerholm

585

varedes Ammunition. 1619—20 omtales et lille Fangehus

ved den nye Brønd i det nye Bryggers.

Skibshavnen mellem Tøjhuset og Proviantgaarden

synes alt at have været færdig 1607—08. 1604 var der

begyndt paa den; thi der omtales da en Port, som skulde

hænges for Indløbet til den. Allerede 1606—07 maa den

have været omgiven af Mure. 1633 istandsattes Havnen

ved Tøjhuset.

1614—15 blev der anskaffet en Sprøjte til Tøjhuset,

og 1636—37 anskaffedes endnu en. De blev beskadigede

ved Ildebranden 1647, saa at de maatte istandsættes.

1619—20 nævnes en Klokkestol, hvori der var op­

hængt en »durchgebrochen« Klokke i Tøjhusgaarden.

1626 hærgede en stor Ildebrand Proviantgaarden.

1641—42 blev der bag Tøjhuset opsat en Kran med

en Vippe til at vinde Fade op med. 1642—43 nævnes Op­

førelsen eller Istandsættelsen af et Bolværk 118 Alen langt

bag ved Tøjhuset og ved det en Trappe, som Kongen be­

nyttede, naar han vilde gaa i Baad.

Det synes, at der en Tid har været Tanker oppe om

at udsmykke Tøjhuset indvendigt. Der findes nemlig

1610—11 opført en Udgift til Kontrafejeren eller Hofma­

leren Dirik Moll, der tidligere havde arbejdet paa Rosen­

borg og Frederiksborg og 1606 været med Kongen i Eng­

land, for at have forfærdiget Tavler (Malerier), som skul­

de staa i det nye Tøjhus.

I øvrigt ses Pladsen i eller ved dette stundom at være

benyttet til foreløbig Forfærdigelse af forskellige Kunst­

værker, om de kan kaldes saaledes. Billedhuggeren Hen­

ning Salling bar saaledes i Tøjhuset forfærdiget Billeder

og Dyrehoveder, som skulde bruges ved Prinsens Bryl­

lup. Han ses ogsaa 1638—39 at have faaet Betaling for

Billeder, han ligeledes havde udført i Tøjhuset til Hans

Ulrik Gyldenløves Eksercering i Fyrværk 1636 (ved Leo­

nora Kristines Bryllup).