594 / 646
588
Slotsholmen og Bremerholm
Et videre Skridt i Udlejningen, der ikke ses nævnt,
var, at Verner Klovmann og Konsorter i Overensstem
melse med Kongens i begge Værker anførte Skrivelse af
I. Marts 1630 om, at Boderne ønskedes benyttede særlig
af Byens egne Indbyggere, lejede alle Boderne under Bør
sen efter først at have lejet nogle enkelte af dem. De
skulde aarlig give 50 Rdlr. for hver Bod og betalte som
Følge heraf i 1634—35 2000 Rdlr. for 2 Aar fra Mikkels
dag 1632 til Mikkelsdag 1634. Det bestemtes da ogsaa, at
Børsen skulde være aaben fra 6 Morgen til 11 Fm. og fra
Klokken 1 til 8 Em.
Flere Steder i Regnskaberne tales om »Spirene« paa
Børsen; der maa saaledes have været flere. Paa Tegnin
gen af København under Belejringen 1658 *) synes der at
vise sig mindst et, et lille Spir over Børsens n. Gavl. Det
er maaske dette, hvorom der er Tale, naar det 1623—24
siges, at Vit Kragen betaltes for en Spids at hugge paa
Børsen.
Naar det siges, at der 1627 var blevet anlagt et Fo r
tov af hugne Sten langs med Børsens v. Side, er dette
vistnok rigtigt; men lidt senere synes der ogsaa at være
truffet Forberedelser til at forbedre Forholdene paa den
ø. Side. Der nævnes nemlig, at Plidskarle fra 1. til 20.
Maj 1634 huggede Pæle langs med Børsen, og at der
1634—35 anbragtes 36V2 Roder Pæle fra Slotspladsen
langs ud med Børsen, hvad der vel er det samme, som
naar der i 1635—36 tales om Pæle nedbukkede udenfor
Bolværket fra Dæmningen ved Børsen til Nybro (Hol
mens Bro).
1633—34 siges, at alle de Pæle, som fandtes bag Bør
sen, blev skaarne af, Jorden kastet op over dem og be
klædt med Egeplanker.
1635 befalede Kongen, at der skulde sættes Slamki
1) J. Pufendorf, De rebus a Carolo Gustavo, Nürnberg 1729,
II, 477.