600 / 646
594
Slotsholmen og Bremerholm
ver ved den nye Toldbod og derefter var Tolder i den i
mange Aar, beholdt dog kun i faa Aar den gamle Toldbod,
og der var Tvivl om, hvorvidt Huset laa paa en Grund,
der tilhørte Sidsel Parsberg, Enke efter Jens Sparre til
Sparresholm, eller ikke.
Uden at dette ses at være bleven afgjort, skødedes
Huset 1633 til Hans Knip, der maa have været en Slags
Kæmner eller Havnefoged paa Christianshavn; thi det
forbødes 1637 de Skibe, der tilhørte saavel det islandske
Kompagni som andre af Borgerskabet, at sejle gennem
Broen, førend de havde betalt Pas til Hans Knip, alt fordi
den foran (S. 590 f.) omtalte Sag om Grønnegaards Havn
m. v. da endnu ikke var paadømt.
1634—35 nævnes Render, Rør af Tin og Bly, som
skulde føre Vandet fra Vesterport til Christianshavn, lagte
under Broen.
1640 gik Broen i Stykker, og mange kom til Skade.
Endnu ved Slutningen af Christian IV.s Tid kan Fo r
holdene i Nærheden af Broen paa Christianshavnssiden
ikke have været bragte fuldstændig i Orden; thi en Hans
Sørensen, der ejede en Grund ved Broens s. v. Ende, k la
gede 1650 over, at han ikke kunde faa fuld Nytte af Grun
den, fordi der stod et Brokar. Det tillodes ham da at op
fylde dette, inddæmme en Plads, 25 Alen lang fra Broen,
anlægge en Vej langs Pladsen og nedramme Pæle til Be
skyttelse for Havnepladsen.
I Christian IV’s Tid kaldtes Broen hyppigst den lange
Bro, stundom Amagerbro. Senere forekommer ogsaa Nav
nene Christianshavns Bro og Christianshavns lange Bro,
og disse forskellige Navne brugtes mindst til 1725. Nav
net Knippelsbro maa være kommet i Brug endnu senere,
vistnok først henimod Midten af det 18. Aarhundrede.
Derimod forekommer 1695 Navnet Knippenshus, da der
befaledes sat Bolværk langs dette Hus. Hans Knip maa
dog utvivlsomt da længe have været død.