![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0603.jpg)
skulde have Bolig dér. 1647 bestemtes, at Vinduerne i
Reberbanen skulde benyttes i Hørsholm, hvis de fandtes
brugelige dér. Muligt har det været tænkt, at en ny Reber
bane, til hvilken der 1646 blev anvist Plads uden for Chri-
stianshavns Port paa Amager, men som i det mindste
fra først af var bestemt til privat Brug, skulde have kun
net træde i Stedet. Men i det hele er det meget uvist,
hvorledes man havde tænkt sig den gamle Reberbane er
stattet, og det synes tvivlsomt, om de ovenfor nævnte
Foranstaltninger er bievne satte i Værk; thi Reberbanen
menes ogsaa senere at være brugt efter sin oprindelige
Bestemmelse.
Sejlhuset synes endnu at være blevet uforandret i
Christian IV’s Tid; men under Frederik III, vistnok 1658,
flyttedes Baadsmændenes Sygehus, som før havde været
paa Bremerholm, men 1628 var blevet flyttet til den gamle
Mønt, atter tilbage til Bremerholm, og Sejlhuset toges i
Brug til det.
En tredje mærkelig Bygning var den store Smedje,
der senere blev forandret til Holmens Kirke.
Ret tidlig blev en Del af Bremerholm inddraget i
Byens Befæstning. Allerede 1608 bestemte Kongen, at
Ingeniøren Bartholomæus Schmalfeld skulde bygge en
Vold fra Østerport ud til Stranden; men han fik kun be
gyndt, vistnok ved Østerport, og det overdroges 1608—
09 Brødrene Valentin og Melchior Spangenberg at fort
sætte, hvad Schmalfeld havde begyndt paa, medens ogsaa
Graveren Morten v. Køln 1609—10 ses at have deltaget
i Arbejdet.
Volden gik med foranliggende Grav og Anlægskaj
fra den daværende Østerport omtrent langs den nuvæ
rende Husrække paa Kongens Nytorv, derfra langs den
nuværende n. Del af Laksegade (fh. Reverensgade), hvor
der i Nærheden var en Bastion, der kaldtes Bastionen ved
Iskulen, derfra med en Bøjning ved denne Bastion skraat
Slotsholmen og Bremerholm
597