601 / 646
Slotsholmen og Bremerholm
595
4. B r e m e r h o l m.
I Begyndelsen af Christian IV’s Begeringstid var Bre-
merholms Grænse mod Byen den Havarm, der kaldtes
Dybet, og som kom ind fra det ydre Farvand, omtrent
hvor Handelsbanken nu ligger, derpaa strakte sig paa
begge Sider af Dybensgade og udmundede i Nærheden af
Højbro. Efterhaanden som Dybet opfyldtes, regnedes
den indvundne Grund til Bremerholm, og denne Beteg
nelse strakte sig til den sydlige Side af Bebyggelsen i Vin-
gaardsstræde. Paa de øvrige Sider var Bremerholms
Grænse Københavns Havn ved Slotsholmen, omtrent fra
Højbro til henimod, hvor Børsen nu er, og uden for dette
Strøg det aabne Vand over imod Amager.
Den Del af Bremerholm, paa hvilken der laa en Re-
berbane, havde dog oprindelig ligget uden for Holmen
og været en Jord uden for Østerport.
Bremerholm bestod maaske endnu den Gang af flere
Øer eller Holme.
Der er tidligere *) gjort Bede for, hvorledes det oprin
delige Areal blev indskrænket ved Opførelsen af Kongens
nye Boder (Skipperboderne) og Flytningen af Delhaven;
hvad der vedrører dette, gentages derfor ikke her. Den
egentlige Bremerholms Grænse mod Byen blev derved om
trent den samme, som den senere Gammelholms, nemlig
Holmens Kanal og det nuværende Kongens Nytorvs s.
Side, dog fradraget en større Strækning langs det nu
værende Nyhavns v. Side.
De mærkeligste Bygninger paa den egentlige Bremer
holm var den nævnte Reberbane og Sejlhuset. De h id
rørte vistnok fra Frederik IFs Tid. Reberbanen antages
bygget 1566. De ses paa Kortet af 1599 at ligge yderst
ude mod det aabne Vand og gaar omtrent fra lidt over
200 Alen S. 0 . for Østerport, som da endnu laa ved Øster*) Hist. Meddelelser om København, V, 201 ff.
38*