597 / 646
Slotsholmen og Bremerholm
591
alle, som lossede eller ladede paa den ene eller anden
Side af Børsen eller paa Slotspladsen, skulde betale Accise
og Bropenge til Kæmneren paa Christianshavn. Da
faldt den ovenfor nævnte Dom 1655. Alt 1556 findes
Grønnegaards Havn anvist til Vinterleje for københavn
ske Skibe, hvad atter var gentaget 1581, 1591, 1592 og
1634. Dog tillod Kongen 1655, inden Dommen endnu var
falden, Øvrigheden paa Christianshavn at oppebære en
ringe Afgift af Skibe, som søgte Vinterleje dér; men dette
havde ikke synderligt Værd, da Havnen da allerede var
opfyldt og ikke længer havde større Betydning. Det ud
taltes ogsaa i Dommen 1655, at Havnen her for Staden
fra Refshale Søtønde og ind til Grønnegaards Havn fra
Arilds Tid havde været Københavns rette Havn.
Nielsen henregner til Grønnegaards Havn en Grund,
paa hvilken det saakaldte Byens Vartegn var anbragt,
som bestod i en Figur, halvt Menneske, halvt Svane (Leda
med Svanen?), som Christian IV havde ført hertil 1611.
Denne Figur, som først blev fjernet 1798, havde imidler
tid sin Plads ude i Vandet ud for Indløbet til Tøjhushav
nen, saa at Grønnegaards Havn ifølge Nielsen skulde have
strakt sig paa den v. Side af Amagerbro helt forbi Tøj
huset.
3. A m a g e r b r o .
Førend Broen blev bygget, var der kun Færgefart
mellem København og Amager. Der siges med Hensyn
til d enn e1), at Færgefarten foregik fra et Næs, der kald
tes Kivenæs (Kibbenæs, Ivibenæb) formedelst Folks Snak
ken, Trætte og Kiv om, hvem der først kunde komme i
Fæ rgebaaden2). Der siges ikke bestemt, om dette Næs
*) Rist og Clausen, Jon Olafsens Optegnelser, I, Kbh. 1905, 55 f.
2)
Dog maa bemærkes, at der i en Beretning om Fæstnings
værkerne ved Bergenhus 15"21—^1522 nævnes et Kivenæb over Sø
porten, bestem t til at beskærme Porten, om den blev beskudt. —
Et Kivenæb ved Stockholm ophuggedes 1519 af en Tømmermand.