HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række

590

Slotsholmen og Bremerholm

Oplag af Kalk, som var til Salg til københavnske Bor

gere.

1617 udstedtes et Forbud imod at Skibe lagde til ved

Slotsholmen uden paa tilladte Steder. Til de sidste maa

dog aabenbart Strækningerne omkring Børsen have været

regnede; thi at Skibe lagde til dér, fremgaar sikkert nok

af, at der 1634 befaledes, at de, som boede overfor Børsen

og henimod Proviantgaarden, ikke maatte tage Havne

penge. Omtrent samtidig begyndte der Stridigheder mel

lem København og Christianshavn angaaende Retten til

Strækningerne ved Børsen. 1635 fældedes Dom: Køben

havn og Christianshavn skulde hver for sig besidde sine

Fortove ud til midtstrøms, og der maatte ikke ske Udskib

ning paa Slotspladsen uden kongelig Bevilling. Men Sa

gen stillede sig mindre klar, da det ved en Anordning 1649

bestemtes, at de, som boede ved Børsen og paa Slotsplad

sen, fremdeles skulde høre til Christianshavns Kirke.

Dette modificeredes dog 1655, da det fastsloges, at de,

som boede paa Kongens Grund omkring Børsen og paa

Slotspladsen, i verdslig Henseende skulde henhøre under

København, og ved en Rettertingsdom af samme Aar,

ifølge hvilken alle Havne omkring Børsen skulde tilhøre

København. Til disse Havne henregnedes ogsaa den saa-

kaldte Grønnegaards Havn, der fandtes ved Christians

havn og strakte sig hen til og indtog en Del af den nuvæ

rende Frederiks Kirkes Plads. Kongen havde allerede

1635 nedsat en Kommission, der skulde undersøge, hvor

stor en Part København og Christianshavn kunde tilegne

sig i Havnen. Denne Kommission kom dog ikke til noget

Resultat, og i 1650 havde nogle Borgere ved Børsen faaet

Ret til Bolværkspenge, naar Skibe laa ved deres Fortov,

medens paa den anden Side Christianshavns Øvrighed

tiltog sig Myndighed til at oppebære Vinterlejepenge af

Grønnegaards Havn i 1641 til 1654, ja, den lod endog 1653

ophænge paa Amagerbro en Tavle med Paabud om, at