Previous Page  602 / 646 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 602 / 646 Next Page
Page Background

596

Slotsholmen og Bremerholm

gades Ende mod Kongens Nytorv, omtrent lige imod S.

til 0., altsaa i ikke ubetydelig Afstand fra det nuværende

Nyhavn, medens Sejlhuset, der stod i Forbindelse med

Reberbanen, laa paa tværs af denne ved dens ene Ende,

omtrent som Hovedet paa et langt Hammerskaft.

Paa Prospektet af København 1618 ses Reberbanen

som en lang én Etages Rygning uden Kviste med et T aam

med Spir paa dens s. Ende, medens Sejlhuset som en

mindst 3 Etages Bygning med høje Gavle rager frem ved

den n.

Henimod Slutningen af Christian IV’s Tid foregik

en Forandring, saa at Reberbanen og Sejlhuset ikke som

før kom til at ligge ud mod aabent Vand. Kongen befa­

lede nemlig 1640, at Jord, som var bleven overflødig bag

ved Holmens Kirke, skulde føres hen til det indpælede

Sted udenfor Reberbanen, og i Overensstemmelse hermed

ses paa Kortet af 1660 udenfor Reberbanen en ikke gan­

ske lille Havn, omgiven af en Dæmning ud til Stranden.

En Del af denne Havn blev ved at bestaa og blev senere

den saakaldte Banegrav.

Ogsaa selve Bygningerne forandredes i Christian

IV’s Tid og kort derefter.

Paa Reberbanen blev der 1616—17 opsat Kviste og

det følgende Aar anbragt nye Svaler og Trapper, 1640

klagedes der over, at det Hjul, som benyttedes ved Spin­

dingen af Tovværket, gjorde saa stort Bulder, at de, som

drev Hjulet, ikke kunde høre, naar der raabtes til dem,

at Spinderen var kommen til Enden af Banen. Denne

Mangel skulde afhjælpes ved en Klokke, og Kongen vilde

selv bestemme en Ændring af Hjulet, saa at det ikke

skramlede saa meget. 1644 forandredes endog Bygnin­

gens Bestemmelse. Kongen befalede da, at Reberbanen,

som var 480 Alen lang, skulde inddeles i 4 Rum å 120

Alen og hvert Rum klædes for Enderne med en ringe

Gavl. Det var Meningen, at Kongens daglige Opvartere