602 / 646
596
Slotsholmen og Bremerholm
gades Ende mod Kongens Nytorv, omtrent lige imod S.
til 0., altsaa i ikke ubetydelig Afstand fra det nuværende
Nyhavn, medens Sejlhuset, der stod i Forbindelse med
Reberbanen, laa paa tværs af denne ved dens ene Ende,
omtrent som Hovedet paa et langt Hammerskaft.
Paa Prospektet af København 1618 ses Reberbanen
som en lang én Etages Rygning uden Kviste med et T aam
med Spir paa dens s. Ende, medens Sejlhuset som en
mindst 3 Etages Bygning med høje Gavle rager frem ved
den n.
Henimod Slutningen af Christian IV’s Tid foregik
en Forandring, saa at Reberbanen og Sejlhuset ikke som
før kom til at ligge ud mod aabent Vand. Kongen befa
lede nemlig 1640, at Jord, som var bleven overflødig bag
ved Holmens Kirke, skulde føres hen til det indpælede
Sted udenfor Reberbanen, og i Overensstemmelse hermed
ses paa Kortet af 1660 udenfor Reberbanen en ikke gan
ske lille Havn, omgiven af en Dæmning ud til Stranden.
En Del af denne Havn blev ved at bestaa og blev senere
den saakaldte Banegrav.
Ogsaa selve Bygningerne forandredes i Christian
IV’s Tid og kort derefter.
Paa Reberbanen blev der 1616—17 opsat Kviste og
det følgende Aar anbragt nye Svaler og Trapper, 1640
klagedes der over, at det Hjul, som benyttedes ved Spin
dingen af Tovværket, gjorde saa stort Bulder, at de, som
drev Hjulet, ikke kunde høre, naar der raabtes til dem,
at Spinderen var kommen til Enden af Banen. Denne
Mangel skulde afhjælpes ved en Klokke, og Kongen vilde
selv bestemme en Ændring af Hjulet, saa at det ikke
skramlede saa meget. 1644 forandredes endog Bygnin
gens Bestemmelse. Kongen befalede da, at Reberbanen,
som var 480 Alen lang, skulde inddeles i 4 Rum å 120
Alen og hvert Rum klædes for Enderne med en ringe
Gavl. Det var Meningen, at Kongens daglige Opvartere