Previous Page  598 / 646 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 598 / 646 Next Page
Page Background

592

Slotsholmen og Bremerholm

laa paa Københavns- eller paa Amagersiden; men Sand­

synligheden taler for, at det var paa den første; thi der

findes angivet, at der 1618—19 anbragtes et Bolværk mel­

lem Næsset og Nybro (Holmens Bro), og at der ogsaa paa

denne Strækning blev anbragt et Stakitværk i Stranden.

Som nævnt foran (S. 589) synes dette Bolværk fornyet

1638—39.

Der blev begyndt paa Amagerbro eller den lange Bro,

som den ogsaa kaldtes, (den senere Knippelsbro) 1618—

19. Et Brokar sattes i Stranden ved den Ende, som vendte

mod Slottet. Soldater fyldte Jord i dette, og der synes til­

lige at være bragt Fyld hen i Nærheden af det. Det næste

Aar byggedes der en Dæmning for at skærme mod Strøm­

men, og der blev nedrammet Pæle mellem Grønnegaards

Havn (ud for Strandgade, s. for Broen) og det Sted, hvor

Broen skulde ende. Der blev ogsaa anbragt Brokar i

Strømmen mellem Amager og Broen.

Denne blev færdig 1620, og det befaledes dette Aar,

at der skulde betales Bropenge paa Christianshavn til at

vedligeholde Brokarrene og Broen. Dog betaltes der

næppe før Aaret efter. Hans Poulsen, Foged for de dan­

ske Bønder paa Amager, betalte fra Mortensdag 1621 aar-

lig 80 Dir. Cour. i Bropenge, og fra 1623—24 betalte Is­

brand Johansen, der var Schultheis i Hollænderby, aarlig

100 Dir. Cour., ligeledes som Bropenge. Det bestemtes til­

lige, at der skulde ydes Havnepenge paa Christianshavn

til Vedligeholdelse af Brokarrene og Broen.

1620—21 byggedes et Vagthus paa Broen, og den

forsynedes med Rækværk.

Broen, der var en Vindebro, synes i Førstningen at

have været brolagt; thi der siges 1625—26, at der blev

lagt 761 Favne Bro paa den lange Bro til Amager, og det

bestemtes 1625, at hver Sandbaad skulde føre en Ladning

Sand til Broen.

1626 nedbrød Vandet en Del af Broen. 1626—27