598 / 646
592
Slotsholmen og Bremerholm
laa paa Københavns- eller paa Amagersiden; men Sand
synligheden taler for, at det var paa den første; thi der
findes angivet, at der 1618—19 anbragtes et Bolværk mel
lem Næsset og Nybro (Holmens Bro), og at der ogsaa paa
denne Strækning blev anbragt et Stakitværk i Stranden.
Som nævnt foran (S. 589) synes dette Bolværk fornyet
1638—39.
Der blev begyndt paa Amagerbro eller den lange Bro,
som den ogsaa kaldtes, (den senere Knippelsbro) 1618—
19. Et Brokar sattes i Stranden ved den Ende, som vendte
mod Slottet. Soldater fyldte Jord i dette, og der synes til
lige at være bragt Fyld hen i Nærheden af det. Det næste
Aar byggedes der en Dæmning for at skærme mod Strøm
men, og der blev nedrammet Pæle mellem Grønnegaards
Havn (ud for Strandgade, s. for Broen) og det Sted, hvor
Broen skulde ende. Der blev ogsaa anbragt Brokar i
Strømmen mellem Amager og Broen.
Denne blev færdig 1620, og det befaledes dette Aar,
at der skulde betales Bropenge paa Christianshavn til at
vedligeholde Brokarrene og Broen. Dog betaltes der
næppe før Aaret efter. Hans Poulsen, Foged for de dan
ske Bønder paa Amager, betalte fra Mortensdag 1621 aar-
lig 80 Dir. Cour. i Bropenge, og fra 1623—24 betalte Is
brand Johansen, der var Schultheis i Hollænderby, aarlig
100 Dir. Cour., ligeledes som Bropenge. Det bestemtes til
lige, at der skulde ydes Havnepenge paa Christianshavn
til Vedligeholdelse af Brokarrene og Broen.
1620—21 byggedes et Vagthus paa Broen, og den
forsynedes med Rækværk.
Broen, der var en Vindebro, synes i Førstningen at
have været brolagt; thi der siges 1625—26, at der blev
lagt 761 Favne Bro paa den lange Bro til Amager, og det
bestemtes 1625, at hver Sandbaad skulde føre en Ladning
Sand til Broen.
1626 nedbrød Vandet en Del af Broen. 1626—27