HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række

De fattiges Dyrehave

og 134 i udenbys Klædebo K v a rte r1). Det er ikke let at

se, hvad Brug Kalkværket har gjort af det store Stykke

Jord. Snarest har det vel været benyttet til Oplagsplads.

Paa et Kort over Københavns Forstæder fra 1812 kaldes

det blot »den ny Kalkfabriks Vænge«, og paa et senere

Kort (fra 1837) bærer det Betegnelsen »ubebygget Vænge«.

Paa dets allersydøstligste Hjørne, helt ud imod Øresund,

fandt Jordstykket dog en særlig Anvendelse. Her laa

Byens »Aadselsplads« — en mægtig Jordkule for selvdøde

Dyr, der paa Rakkerknægtens Pram ad Søvejen let kunde

transporteres herud og nedgraves under Kalkfabrikkernes

Affaldsdynger.

I 1827 skiftede Jordstykket igen Ejer, idet det den

9. April nævnte Aar blev tilskødet den bekendte Mur

mester Gotlieb Nicolai Sibbern. Paa et Maalebrev, udfær

diget i den Anledning, er det Stykke af Vænget, hvorpaa

Aadselspladsen var beliggende, betegnet ved et særligt

Matrikelnummer — 132 b.

Sibberns Køb af Grunden er det første Træk i den

store Jordspekulation, der siden har forvandlet det øde

Vænge til en tætbebygget Bydel. Der skete dog ikke store

Forandringer med det i hans Tid, og ved Auktion 14. Juni

1852 solgte hans Enke den stadig lige nøgne Jord til Je rn

banedirektør Viggo Rothe og Assessor, fhv. Apoteker Con-

stantin Glahn, og nu tog Udstykningen sin Begyndelse:

de to store Matrikelnumre 132 og 134 falder fra h in

anden i Stumper og Stykker med en vidtløftig Betegnelse

af L itra og Tal. Allerede før Købet ha r Rothe og Glahn

disponeret over Grunden; de ha r lejet en Del af den ud

til Værtshusholdere inde i Byen, der om Sommeren har

drevet Teltbeværtning derude, især for Kalkbrænderier

nes Arbejdere og Baadførerne, der transporterede Kalk

*) De i det følgende om talte Skøder findes under paagældendc

Dato i Brevskriverkontorets Skøde- og Pantebøger.