67 / 646
De fattiges Dyrehave
(il
hermed er vi ogsaa naaet helt frem til 1860. Og allerede
i 1845 havde Henrik Hertz — ifølge Digterens egen For
tegnelse over sine Arbejder — skrevet Lystspillet »De
fattiges Dyrehave«.
IV.
Hvem har nu givet Stedet det Navn. der alene er
Skyld i, at disse beskedne Værtshuse ikke forlængst er
gaaet i Glemme? Paa samtidige Kort benævnes Stedet
»Søens Gave« —- med Henblik paa de 1580 fra Søen ind
vundne Kvadrat-Alen. Man skal i det hele taget temmelig
langt frem i Tiden, før man første Gang støder paa Nav
net. I 40’erne og 50’erne vil man søge det forgæves, selv
paa Steder, hvor Hovedstadens Forlystelser i øvrigt ind-
gaaende omtales. I »Illustreret Tidende« tindes to Ar
tikler om »De fattiges Dyrehave«, den første fra 1862,
den anden fra 1885, og i Davidsens Skildringer fra det
gamle København omtales den paa flere Steder; men det
er jo alt sammen længe efter, at Hertz døbte sin Komedie.
Navnet gør jo i øvrigt ikke Indtryk af at være af folkelig
Oprindelse, det er et litterært Navn, og kunde man være
sikker paa, at Hertz allerede i 1845 har givet det til sit
Skuespil, turde man vist nok straks tillægge ham Pater-
niteten. Men af den ovennævnte Fortegnelse over Hertz’s
Værker ved vi, at han omarbejdede det en Del, før det
udkom første Gang i hans samlede dramatiske Værker
(1853—56). Paa Teatret opførtes det første Gang i No
vember 1859. Og dog, selv om man forudsætter, at Hertz
først ved den sidste Omarbejdelse har givet Skuespillet
dets endelige Navn, bliver han den første, hos hvem vi har
fundet det, og i hans Lystspil finder vi ogsaa for første
Gang »De fattiges Dyrehave«s Interiør — ganske vist kun
i vage Antydninger:
»Handlingen foregaar ved Gamle Kalkbrænderi paa
det Forlystelsessted, der kaldes »De Fattiges Dyrehave«.