69 / 646
De fattiges Dyrehave
63
Spækhøker fra Borgergaden, hans Kone og to Døtre.«
Og Conradsen giver ham Medhold: »Det er sandt, her
kommer meget reputerlige Folk.« Serveringen er rig
tignok en Smule enkelt: dansk Brændevin, Pomerans og
Cochleare, som Gæsterne sædvanligt nyder liggende i
Græsset, da Lysthusene hurtigt bliver besat.
Tilfældet fører naturligvis ogsaa Frieren til denne
Dyrehave og ikke til Klampenborg. I Slutnings-Sangen
bringer han Stedet en poetisk Hyldest:
Jeg bringer ud med dette Glas
En Skaal for Stedet her.
Fra nu af er den øde Plads
Mig frem for alle kær.
1 Sjællands rige Skovnatur
En ringe, fattig Vraa —
Men her har Amor staaet paa Lur;
Min Lykke her jeg saa.
Men kan man nu ogsaa være sikker paa, at Hertz’s
»De fattiges Dyrehave« er Børresens Beværtning paa
Aadselspladsen — Mtr. 132 b? Som ovenfor nævnt bliver
Navnet først rigtig slaaet fast i 60’erne, og man har i øv
rigt aldrig i de senere Aar været helt enig om, h v o r
Stedet har ligget.
Dette Spørgsmaal lader sig nu besvare ud fra en
Kilde, der i denne Forbindelse rnaa være den mest au
tentiske af alle, nemlig Henrik Hertz’s egen Dagbog, der
siden Digterens Død har været i hans Søns,
Dr. med.
Poul
Hertz’s Eje.
Søndagen den 26. Juli 1863 indeholder Dagbogen
følgende Linier i Hertz’s sædvanlige knappe Dagbogsstil:
»Vi alle ved Gamle Kalkbrænderi, hvor nu virkelig en
»Fattiges Dyrehave« findes, en sand Folkeforlystelse, en
Mængde originale Beværtningssteder, Bade å 2 Skilling,
Karruselbane i simpel Stil. Alle saa fornøjede. Vandskier
tilleje. Dansepladser. »De Fattiges Tombola« å 2 Sk.,
B ø r r e s e n s å 2 og 4 Sk., for hvilke man faar Nummer-