70 / 646
6 4
De fattiges Dyrehave
Billetter til en Gevinstfordeling af »værdifulde Brugs- og
Nyttegenstande« — altsammen for 2 Skilling! — Hertil
de smukke Omgivelser af Sø, Haver etc.«
Her finder vi altsaa vor gamle Bekendt Hans Chr.
Børresen med sin Tombola midt i »Dyrehaven«, hvis
Identitet med Matrikel 132 b saaledes tydeligt bliver fast-
slaaet. Dagbogsoptegnelsen giver jo i øvrigt en meget ud
førlig Skildring af Forlystelsesstedets Herligheder.
Hverken Tombolaerne eller Vandskierne omtales i nogen
anden Beskrivelse af Stedet. Man lægge ogsaa Mærke
til Hertz’s øjensynlige Forundring over nu virkelig at
finde en »Fattiges Dyrehave«; den støtter vor Formod
ning om, at der kun har været en ringe Begyndelse, da
han i Fyrrerne skrev Skuespillet. A b e n nævner Hertz
ikke, hvilket stemmer godt nok med en Udtalelse fra 1862,
hvorefter »Dyrene i denne Dyrehave indskrænkede sig til
Vandrotter og en Lænkehund, der gik løs om Natten«.
V.
Hertz nævner i sin Dagbog »en Mængde originale
Beværtningssteder«. Børresen er altsaa ikke længer ene
om at drive Værtshus i »Haven«. Og vi har allerede
foran nævnt de to konkurrerende Beværtningssteder. Paa
den modsatte Side af den omtalte Vej langs Stranden (den
senere Sibbernsvej, nu Strandboulevard) havde en Værts
husholder Hans Rasmussen, der ejede et Værtshus, St.
Helliggejststræde 153, sit Sommertelt. Den 9. Juli 1855
var hele det Stykke af Matr. 132 b, der laa paa begge
Sider af Vejen, af Glahn og Rothe solgt til Baadebygger
Heinrich Altmann; det udskilte Stykke fik Matr. 132 F. 1
og var i Sammenligning med Børresens beskedne Grund
et mægtigt Areal — paa 243,200 Kv.-Alen (o. 18 Tdr.
Land). Købesummen var 3650 Rdlr. Aaret efter døde
Altmann, og hans Moder, der var Universalarving, solgte