HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række

De fattiges Dyrehave

. . . »Stedet, livor Handlingen foregaar, har i de senere

Aar undergaaet flere Forandringer og kan heller ikke vel

altid have det samme Physiognomi, da bl. a. større eller

mindre Oplag af Brænde i Nærheden af Havnen bidrage

til at forandre dets Udseende. Dog vil Forf. ikke undlade

at anføre, hvorledes han har tænkt sig, at Scenen passe

ligt kunde indrettes: Baggrunden tilhøjre (for Skuespil

lerne) Udsigt til Søen med nogle af de om Sommeren

vanligt opstillede Fiskegarn; tilvenstre et lavt Rækværk,

bag hvilket ses et Par Lysthuse og en meget simpel for

arbejdet Gynge til at gaa rundt. Venstre bagerste Side-

coulisse et lavt Hus, foran hvilket Nedgangen til Havnen

maa tænkes; hertil maaske en stor, optrukken Baad . . .

Tilvenstre desuden høje Brændestabler, Ankere eller des

lige og Træer. Højre Sidecoulisse Træer og Brænde

stabler . . .«

Hverken her — eller senere i Komedien — omtales

Abekatten paa Stangen, der efter nogles Mening skulde

have foranlediget Navnet »Dyrehave«. I selve Lystspillet

berøres Lokaliteterne kun flygtigt. Kasketmager C o n-

r a d s e n, der for at narre sin Datters Tilbeder har ført

hende og Konen herud i Stedet for til den rigtige Dyre

have, hvor Stævnemødet var berammet, søger at tilfreds

stille de misfornøjede Fruentimmer med følgende Replik:

»Ja, du ved, Barn, jeg holder meget af dette Sted.

Man er her fri for Støv og Støj og Tummel. Man har

den velsignede Sø bestandig for Øjnene. Man træffer

gode, gamle Bekendte — og der er Skam gjort meget for

Stedet i den senere Tid. Har du set Gyngen, Lise?«

Men for Lise er Kalkbrænderiet blot »et trist og øde

Sted«.

Og Publikum? Opvarteren Anders, der tillige er Ma

tros, paastaar, at »her nu allerede mangen Søndag er saa

fuldt, at man ikke kan spotte ligeud . . . Hos os kommer

de fineste Folk fra Byen. Her kommer hver Søndag en