10 / 269
R etning som helst, uden at Sprøjten behøvede at flyttes) kunde rettes mod
lid en efter Behag. Der manglede saaledes blot T rykslangen, der saa mærkeligt
det end forekommer først kom halvandet A artusinde senere, for at man i denne
Henseende skulde have kommet lige saa langt som vi.
Ktesibius Pumpe. Efter Tegn in g i »H ydrodynam ica«.
T rod s sin Fortræffelighed synes Herons Sprøjte dog ikke at have faaet saa
stor en Udbredelse, som den utvivlsom t fortjente. Den synes at være kommet
til Anvendelse i flere større Byer, men det er svært at trække Grænserne for
dens Udbredelse. I og for sig kan dette ikke undre, naar m an betænker, at
baade M anøvrering og T ilførsel af Vand har været en besværlig Sag.
For Vandtilførselen var der ellers i A lm indelighed sørget meget godt i de
romerske Byer, og Rom havde selv en verdensberøm t Vandledning, men sær
skilte Hensyn til Brandslukningsvæsenets Behov synes der ikke at være taget
ved dens Anlægning. Da Slanger som nævnt ikke fandtes, m aatte B randm and
skabet transportere Vandet i Spande fra Springbrønde eller fra T iberfloden. Af
øvrige Brandredskaber fandtes paa den T id Stiger, B randhager, Kurve for
Redning af Menneskeliv samt Svabere paa Stænger.
Byggeforskrifter ell. lign med Henblik paa B randfare fandtes ikke for de
ældste Byer, hverken med Hensyn til Byplan eller de enkelte Huses In d re t
ning. E fter en større Brand under Neros T id blev Forholdene i Rom dog noget
bedre. Gaderne blev noget bredere, M aximalhøjde for Huse fastsattes, og neder-
ste Etage blev gjort brandsikker; men Anvendelsen af brandfarlige d age og tal
rige Udbygninger af T ræ paa de høje (indtil 20 m), tæt sammenpakkede Huse
var fortsat egnet til at bidrage til Spredning af en u d b ru d t Brand.
Med det romerske Riges T illøb til organiserede B randkorps gik det som
med saa meget andet fra O ldtiden — de forfaldt i M iddelalderen, hvor man
ingen ordentlig B randorganisation kendte. I den Udstrækning det romerske
8