![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0009.jpg)
Om Brandvæsenet i den graa O ld tid er lidet eller in tet kendt. Det er først
hos Grækere og Romere, m an finder de første sikre Spor af Brandsluknings
væsen og de første Redskaber, fremstillede til Brug ved Ildebrande. Selv om
disse Datidens Brandkorps, der til at begynde med, hvad Personellet angaar,
bestod af Slaver, Jod meget tilbage at ønske i Retning af fornuftig O rganisa
tion, saa maa man dog beundre det relativt høje tekniske Stade, disse klassiske
Folkeslag stod paa, idet B randsprøjten, det Redskab uden hvilket man nu i
Alm indelighed ikke kan tale om et o rdnet Brandvæsen, allerede længe før vor
T idsregning var opfundet og havde naaet en ganske høj G rad af Fuldkom
menhed.
Pumpe efter Beskrivelse i H erons »Pneum ática«, tegnet af Vitru vius.
Kendskabet til B randsprøjten kan vi takke dels en i A lexandria 200 Aar før
Chr. boende Mand ved Navn Heron for, dels den romerske A rkitekt og For
fatter Vitruvius, som levede paa Kejser Augustus T id . Omkring Aar 250 f. Chr.
fandtes i A lexandria en Mekaniker ved Navn Ktesibius, som er Opfinderen af
en Maskine, som ogsaa i vore Dage udgør Hovedbestanddelen af en Brand-
sprøjte. 50 Aar efter Ktesibius skrev hans Lærling, Matematikeren og Fysikeren
Heron sit Værk »Pneumática«, i hvilket meddeles en fuldstændig Beskrivelse
af en romersk T rykpum pe med to Cylindre og et Stigrør, bygget helt af
Bronce og forsynet med en Vindkedel, efter Opfinderen kaldet: Heronsbolclen.
Fleraf iremgaar, at man allerede før vor T idsregning havde en B randsprøjte
af Metal, der afgav en kontinuerlig Straale, som ved Fljælp af et saakaldt
Venderør (et paa Sprøjten fastsiddende Straalerør, der kunde rettes i hvilken
7