Rige oversvømmedes af barbariske Folkeslag, blev B randsp røjten m indre og
m indre anvendt for til Slut at gaa helt i Glemme, for saa vidt ikke det øst
romerske Riges grækiske Befolkning h ar bevaret Opfindelsen. I saa Fald h ar
im idlertid Tyrkerne efter Konstantinopels E robring draget Omsorg for, at
denne vigtige Opfindelse blev undertrykt, hvad der er let forklarligt med
Kendskab til den datidige muhamedanske Fatalisme over for Brandfare.
I Europa var under hele M iddelalderen de af Romerne gjorte Fremskridt
med Hensyn til Brandbekæmpelse to talt glemte. I Stedet for at arbejde paa
Brandvæsenets fornuftige U dvikling tog m an sin T ilflu g t til Besværgelser
o. lign. Klangen af indviede Klokker, Frembæ ring af hellige A lterduge og H el
genbilleder, Stænkning med Vievand og mere af den Slags ansaas meget virk
sommere end hvilket fornu ftigt M iddel iøvrigt. Og i Stedet for ved Opførelsen
af Bygninger at tage Hensyn til Bygningsmaaden og Materialernes B rand
farlighed, ansaa man at have gjo rt nok, naar man ved Opførelsen a f et Hus
nedlagde en Talism an eller lod indhugge en eller anden Formel, som man
troede afværgede Brandfaren.
Under saadanne Forhold kan det ikke undre, at der forløb meget lang
T id , forinden der viste sig Frem skridt af nogen Betydning paa Brandsluk-
Træ sprøjte fra o m kring 1700, en saakaldt Stoksprøjte. Selve Typen er betydelig ældre.
Lucars H aandtryksprøjte
fra 1578.
ningsvæsenets Omraade. Som et af disse Fremskridt, da det omsider kom, kan
noteres Genopfindelsen af B randsprøjten. Det skete først i det femtende Aar-
hundrede, hvor forskellige Former paa Sprøjter, bl. a. den saakaldte Stok
9