154 / 269
sammenlignet med, hvad der hidtil var gældende, og Nyordningen hilstes med
overordentlig Tilfredshed af vor Organisation, fordi Teatervagterne saa at sige
alle omfattes af den højeste Procentsats.
I Forbindelse med Lønrevisionen i 1946, hvor der som Følge af Middel
bruttolønnens Forhøjelse fremkom en tilsvarende Stigning i Overarbejdsbetalin1
gen, blev det forannævnte Beregningsgrundlag opretholdt, idet der dog opnaae-
des endnu en betydelig Fordel. Det skete under Hensyn til Organisationernes
Paavisning af en i Staten foretaget ekstraordinær Forhøjelse af Overarbejdssat-
serne og fik Udtryk derigennem, at de gældende Regler blev tilføjet en Bestem
melse om en midlertidg og ekstraordinær Forhøjelse for Tiden 1. April 1946 —
31. Marts 1947, saaledes at Procenttillæggene i dette Tidsrum forhøjedes fra
30 og 50 pCt. til henholdsvis 40 og 70 pCt. De saaledes forhøjede Satser for
Overarbejde, der for Reservebrandmestre udgør henholdsvis 4 Kr. 10 Øre (for
Timer paa Hverdage mellem Kl. 6 og 18) og 4 Kr. 98 Øre (for øvrige Timer),
og for Brandmænd henholdsvis 3 Kr. 84 Øre og 4 Kr. 66 Øre, har været gæl
dende ogsaa i Regnskabsaaret 1947—48. Mindstebetalingen for Brandpersonalets
Teater- og Ekstravagter har i en Aarrække været ansat til 12. Lønklasses (Brand-
mænds) Overarbejdssats multipliceret med 2,4 og den har derfor siden 1. April
1946 udgjort 9 Kr. 22 Øre paa Hverdage mellem Kl. 6 og 18 og 11 Kr. 18 Øre
paa Hverdage mellem Kl. 18 og 6 samt paa Søn- og Helligdage.
Arbejdstidsforkorteher
Tjenestetidens Længde strakte sig ved Organisationens Dannelse over 130—
140 Timer ugentlig. Den første Forkortelse opnaaede Organisationen efter For
handling med Brandchefen Aar 1900, hvor man forsøgsvis overgik til at foretage
Eftersyn af Brandhaner og Prøve af Brandalarmer paa Vagtdagene i Stedet for
som tidligere paa Fridagene. Denne forsøgsvise Ordning blev efter yderligere
Forhandling gjort permanent. Et første Skridt var gjort. Herefter fremsendtes
Gang paa Gang Andragende til Kommunalbestyrelsen saavel direkte af Orga
nisationen som senere via Forbundet om Indførelse af en 24 Timers Vagtturnus.
I Begyndelsen opnaaedes dog kun Løfter paa Fremtiden. Den lange Vagttid var
üsuhd, virkede sløvende og demoraliserende paa Udrykningsstyrken, og gjorde
sit til at en streng Disciplin ansaas nødvendig, idet den fik Kammerateriet til
at florere under Former, der ikke var til Gavn for hverken Kollegerne eller
Tjenesten, men derimod til stor Skade for svage Karakterer, som ofte kom
under daarlig Paavirkning og fik mindre gode Vaner. I Organisationens Fest
skrift udgivet for 25 Aar siden er i denne Forbindelse anført følgende lille
152