149 / 269
get; men under Hensyn til foretagne Forhøjelser af Statens Natpengeydelser i
Krigsaarene blev der fra 1942 ved særlige Vedtagelser af Kommunalbestyrelsen
)det procentvise Forhøjelser, saaledes at der ved den seneste Forhøjelse forud
for Lønreformen af 1946 ydedes ialt 35 pCt. Tillæg til Grundtaksterne. Fra 1.
April 1946 blev de gældende Satser i Almindelighed forhøjet med 15 pCt., saa
ledes at de fra denne Dato udgjorde 53 Øre pr. Time for 11. Lønklasse (Reserve-
brandmestre m. fl.) og 48 Øre pr. Time for 12. Lønklasse (Brandmænd). Des
uden indførtes den Nyordning, at Tillægsgodtgørelsen fremtidig reguleres ved
Ændringer i Pristallet. Som Følge heraf steg Satserne pr. 1. April 1947 for hver af
de omhandlede Lønklasser med 2 Øre, saaledes at de herefter indtil videre ud
gør henholdsvis 55 og 50 Øre pr. Time.
For vort Vedkommende blev der tillige fra 1. April 1946 indtaget en ny
Skanse paa Vejen frem mod Ydelse af Godtgørelse for samtlige forskudte Timer
derved, at det paa Bistationernes Telegrafstuer tjenstgørende Personale faar
fem Sjettedele, hvilket vil sige 5 Timers Tillæg for hver 6 Timers Tjeneste, og
Ldrykningspersonalet i øvrigt to Trediedele, altsaa 2 Timers Tillæg for hver 3
Timers Tjeneste inden for forskudt Arbejdstid. Den praktiske Betydning af den
herefter gældende Ordning er for nærværende ved normal Tjeneste uden Afbry
delse (ca. 1370 Timer) en aarlig Indkomst for Reservebrandmestre paa ca. 753,50
Kr. og for Brandmænd ca. 685 Kr. samt for Telegrafister paa ca. 857,50 Kr,
Det er saaledes betydelige Resultater, der ved Forbundets og Organisationens
fælles og sejge Anstrengelser er naaet paa dette Lønomraade, hvor, som det. ses,
Maalpælene Gang paa Gang er blevet flyttet frem.
Overarbejdsbetalingen
For Brandfolkene er langt den overvejende Del af forekommende Overarbej
de omfattet af Udførelse af Sikkerhedsvagter i Teatre og andre Forlystelsesloka
ler samt ved visse Arbejder, der medfører Brandfare. Før Organisationens Dan
nelse modtog Personalet intet Vederlag for saadan Tjeneste, der dengang som
nu udførtes af det vagtfri Personale, altsaa paa Fridagene. En Undtagelse her
fra var Eftermiddagsforestillinger paa Søn- og Helligdage, der betaltes med 1 Kr.
33 Øre pr. Forestilling. Den Betaling, som Teatrene maatte yde for Vagterne,
gik i Kommunens Kasse. I 1900 indsendte Organisationen Andragende om Be
taling for denne Tjeneste og herved opnaaedes at faa fastsat en Betaling af 50
Øre for første og
35
Øre for hver efterfølgende T ime.
I
1906 ansøgtes om For
højelse af denne Betaling,
og
man opnaaede at faa den fastsat til
75
Øre for
første
og
50
Øre for hver efterfølgende og paabegyndt Time. Samtidig fastsattes
147