150 / 269
en Mindstebetaling pr. Vagt paa 2 Kr. I 1912 indsendtes paa ny Andragende om
Forhøjelse, og der opnaaedes en Forhøjelse med 50 pCt. for Vagter mellem Kl.
12 Nat og Kl. 7 Morgen. I 1916, hvor Prisstigningerne begyndte at blive sær
deles mærkbare, indsendtes gennem Forbundet atter Andragende om en For
højelse efter følgende Skala: 1 Kr. for den første Time, 85 Øre for de paaføl
gende Timer eller Dele deraf, 50 pCt. Tillæg for alle Vagter efter Kl. 12 Nat
samt paa Søn- og Flelligdage, ingen Vagt betales med mindre end 2 Kr., Ekstra-
vagter betales efter samme Skala som Teatervagter.
Om denne Sag førtes et Utal af Forhandlinger saavel med Brandchefen som
med Borgmesteren for Magistratens 4. Afdeling. Der mødtes dog kun ringe
Forstaaelse for Kravet, og Tiden gik bestandig, uden at det var muligt at kom
me til et Resultat. I Mellemtiden skete der noget, som gav Magistraten en
kærkommen Anledning til at give det Afslag, som man bestandig havde savnet
en fornuftig Motivering for. Den strenge Nordsøblokade, som Tyskerne iværk
satte, bevirkede at Kultilførslerne fra England tildels standsedes, og vor hjem
lige Regering saa sig nu nødsaget til at paalægge Befolkningen betydelige Ind
skrænkninger i Brugen af Brændsel og elektrisk Lys. Dette Paabud ramte ogsaa
Teatrene, hvis Spilletid indskrænkedes meget betydeligt, og et af Kommunen
nedsat Velfærdsudvalg gik nu ud fra, at dette vilde betyde en saa væsentlig
Mindreindtægt for Teatrene, at der under disse Omstændigheder ikke kunde
paalægges dem en forøget Udgift til Sikkerhedsvagttjeneste. Under 14. Februar
1917 meddelte Magistraten derfor Forbundet, at Sagen under disse Forhold ikke
kunde fremmes. Brandpersonalet var dog ikke til Sinds at ville slaa sig til Ro
med denne Forklaring, og Forbundet benyttede da ogsaa Lejligheden til at un
derrette Magistraten om, at Spørgsmaalet igen vilde blive rejst i den nærmeste
Fremtid, da man ikke kunde anerkende de Grunde, hvorpaa Afslaget støttede
sig. Samme Aar fratraadte Borgmester Marstrand og afløstes af Borgmester Møl
ler, og med sidstnævnte naaede man omsider at faa Forhandlinger i Gang i Be
gyndelsen af September 1917. Nogen egentlig Enighed opnaaedes ikke ved disse
Forhandlinger: men med Virkning fra 1. September s. A. fastsatte Magistraten
følgende Betalingsregler for Brandmænd: Teater- og andre Sikkerhedsvagter
udenfor den egentlige Vagttjeneste betales
for alle Timer
med 85 Øre pr. Time,
for Vagter paa Søn- og Helligdage samt mellem Kl. 12 Nat og Kl. 7 Morgen
gives yderligere et Tillæg paa 50 pCt., ingen Vagt betales med mindre end 2
Kr. 50 Øre, Teatervagtens Længde regnes fra den Tid, der stilles, og til 5 Mi
nutter efter Fortæppets sidste Fald, og saaledes, at hver paabegyndt
XA
Time
regnes som en saadan. Som et Kuriosum kan nævnes, at Magistraten i sin Skri
velse om denne Afgørelse bemærkede, at da Cirkus Hagenbeck havde betalt
efter den ældre Takst for de i September præsterede Vagter og var afrejst til
Udlandet, kunde Efterbetaling for disse Vagter ikke finde Sted. —Endskønt den
vedtagne Ordning ikke helt kunde tilfredsstille, navnlig med Hensyn til Afreg
ning med kvarte Timer, saa betød den dog et stort Fremskridt, og indenfor Or-
148