![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0178.jpg)
og en overordnet gaar forbi, gøres F ron t og R etstilling indtages, forinden Hilsen
afgives. — E r B randm anden i Bevægelse, udfører h an H ilsenen i almindelig
Gang, idet dog venstre A rm holdes som i R etstillingen. For Kongen og Konge
husets Medlemmer gøres H o ld t og F ront, og H ilsen afgives som ovenfor beskre
vet. — B randm anden udfører sin H ilsen i m indst 5 Skridts A fstand fra den, der
skal hilses, og ophører med sin H ilsen nogle Skridt efter at have passeret ved
kommende. E r B randm anden i civil Paaklædning, hilser h a n ved a t aftage
Hovedbeklædningen med højre H a and og føre den ned til Siden«. Der er for
skellige Regler for, hvorledes B randm anden h ar a t forholde sig, hvis h a n bærer
noget und er A rm en o. s. v., m en form entlig havde Forsam lingen, ud talte Stau-
ning, faaet tilstrækkeligt ved denne Prøve paa den smukke prøjsiske Stil, som er
in d fø rt
i
dette H ilsereglem ent for Københavns Brandvæsen. A t noget saadant
skulde være nødvendigt, var ganske utænkeligt. E fter a t Forsam lingen havde
h ø rt de af ham fremdragne Prøver, var den sikkert i A lm indelighed enig med
ham
i,
a t det vilde være rim eligt a t reformere lid t paa disse to Reglementer.
Men det er ikke alene i Reglementerne, fortsatte Stauning, men ogsaa med
Hensyn til
Un iform en,
m an h a r søgt a t efterabe M ilitæ ret i visse Lande saa
meget som muligt. D et gælder navnlig Sprøjteførere og Maskinassistenter, der for
ikke længe siden h a r faaet nogle meget pralende Æ rm edistinktioner — han
turde ikke nævne, hvad de lignede m ed disse Æ rm edistinktioner. Der er inden
for Brandmændenes egen Kreds et alm indeligt Ønske om a t faa disse guldpry
dede Æ rm er g jo rt noget m indre pralende, og h an vilde anbefale, at m an imøde
kom denne overordentlig billige Fo rdring og sparede alt dette Guld, der sidder
paa Æ rmerne. D et vilde maaske i kommende T id e r kunne form indske Skatten
med nogle Procent, og hvorfor ikke stryge G u ldet af Æ rm erne paa Brandmæn-
dene, naar ingen sætter Pris paa det, frem for at belemre Borgerne med store
Skatter? Man kan, hvis m an endelig skal have særlige Prydelser til Sprøjteførere
og Maskinassistenterne, faa dem billigere. Brandmændene havde forevist ham
en beskeden Prydelse til at sætte paa Skuldrene, som de ansaa for mere prak
tisk end det, som nu anvendtes paa Æ rmerne. De ønsker meget en Forhand
ling om dette Spørgsmaal, for at de kunde blive fri for Æ rm edistinktionerne.
Endvidere, fortsatte Stauning, eksisterer der under Brandvæsenet noget, som
kaldes
K o rp sbefaling B
, som er meget ildeset. Det er en Slags Straffeliste, som
oplæses for det samlede Mandskab. E n saadan Skrivelse kan f. Eks. indeholde
Meddelelse om, a t der er tilstaaet B randm andskabet et G ratiale for Assistance
ved en B rand i en Provinsby, at der er indgaaet forskellige B idrag til en Jule
fest, samt N um re og Navne paa forskellige B randmænd og Sprøjteførere, som
er idøm t Bøder eller tildelt Advarsler, R ep rim ander for forskellige Forseelser.
Form entlig var det en beskeden Fordring fra Brandmændenes Side med Hen
syn til deres Forseelser at blive behandlet paa samme Maade som andre Funk
tionærer. Det er ikke alm indeligt, at der, naar en M and paa et Kontor, i en
Forretning eller paa et Værksted, har begaaet en eller anden
Forseelse
og
faaet