183 / 269
derfor ikke betragtes som andet end det det er — en Rettesnor og Vejledning.
Selve Reglementets Bogstaver er døde, men de omhandler det levende Liv, som
hver Dag rører sig paa en B randstation. Stirrer man for meget paa Bogstaverne,
saa stivner Bevægelsesformerne med Fare for at det hele bliver farveløst, lid e n
skabsløst og brandkedeligt, og det er jo ikke Meningen. Paa den anden Side
kan vi hver især gennem det Samliv og det Fællesskab, vi formaar at udvikle ved
daglig at færdes sammen, stimulere Disciplinen og den rette Korpsaand og der
ved tillige dæmme op for Kværulering, af hvad A rt den end maatte være. Det
Frisind, der i en lang Aarrække faktisk har eksisteret i Københavns B rand
væsen er ikke beskaaret af reglementariske Bestemmelser i og for sig, og naar
en Indskæ rpning og Stramning lejlighedsvis forekommer paa enkelte Punkter,
er det værd at erindre sig den simple Naturlov, at der opstaar ingen V irkning
uden Aarsag.
lin -
Kotpsaand- Samarbejde
Som det er fremgaaet af det foregaaende Afsnit er Prøjseraanden i B rand
korpset forlængst udslettet. Den oprindelige Metode til Uddannelse af Brand-
mænd og den over for dem anvendte T one gik ud paa Knægtelse af Personlig
heden, at gøre den enkelte til et blot og bart Nummer i Geleddet, til et viljeløst
Redskab, der for alt i Verden endelig ikke maatte tænke selvstændigt, men blot
havde at adlyde sine overordnede, b lind t følge deres Ordre. Denne Form for
Disciplin, der i al sin Enkelhed gaar ud paa, at Folk blot skal holde Kæft, T rit
og Retning, er vist nok udmærket at anvende, naar det drejer sig om aandelige
Analfabeter, der skal dresseres til at foretage ganske bestemte T in g til bestemte
Tider, men det er en Form, der hører hjemme under mere prim itive Forhold,
end vi skulde leve under herhjemme. Det er Organisationens umistelige Ære,
at den traadte enigt og stærkt op herimod og fik ændret de daværende T il
stande; men det maa ikke glemmes, at det sukcessive Bortfald af Klasseforskelle
og de ændrede sociale Forhold ogsaa har bidraget sit dertil. Man kan spørge om
Disciplin er noget klanderværdigt? Vist ej! Ogsaa i vore Dage tales der en Del
om Disciplin, men alle forstaar ikke det samme ved dette Begreb, der er saa nær
forbundet med hvad der kan karakteriseres ved Udtrykket: Korpsaand. En god
Korpsaand og en sund D isciplin hører natu rlig sammen. Den sunde, naturlige
Disciplin bygger paa, at enhver kender og paa bedste Maade udfører sine egne
Pligter og forstaar at vurdere og respektere de øvriges Opgaver og Pligter. Den
Mand, som er tilbøjelig til at overvurdere sig selv og undervurdere sine Kamme-
1 8 1