185 / 269
raters eller over- eller underordnedes Arbejde, mangler en væsentlig Egenskab
for at kunne udfylde sin Stilling, hvad enten han er B randm and eller h ar en
anden Stilling i Samfundet. Den Form for Disciplin, som bør være den frem
herskende, kan derfor bedst karakteriseres ved Forstaaelse, T a k t og Fløflighed.
Enhver maa kende sin egen Begrænsning.
Det er ganske klart, at hvor en Opgave kun kan løses ved fleres Samvirken,
som det er T ilfæ ldet med Brand- og Ulykkestjenesten, maa der være en En sartet
hed i Optræden, en Indo rdn ing under en Helhed, men denne Samvirken kræver
ikke en slavisk Underkastelse, men netop en Forstaaelse, dels af Maalet, dels af
Helheden og dels af den enkeltes Ansvar. Føler den enkelte dette Ansvar, og det
skal han ufravigeligt, faar man en hel anden Samvirken, end hvor denne kun
opnaas gennem den enkeltes O rdre og de andres slaviske Adlyden. Selvfølgelig
vil der være T ilfæ lde, hvor den underordnede ikke kan være orienteret om H el
heden, men for det første er det forholdsvis sjældent, man i Brandvæsenet kom
mer ud for en saadan Situation, og for det andet gør det i disse enkeltstaaende
Tilfæ lde heller ikke saa meget, naar der eksisterer det rette Forstaaelsens Sam
menspil mellem overordnede og underordnede.
Det er vist nok en meget udb red t Opfattelse her til Lands, at Frihed og
Demokrati ikke kan forenes med Disciplin, idet mange Mennesker endnu ved
Disciplin forstaar noget militærisk, noget tvungent, noget, der er i Strid med
selve det at være fri Borger i Landet. Det er en meget uheldig Misforstaaelse —
og meget mærkelig, fordi Forudsæ tningen for F rihed jo netop er Disciplin. Det
er ikke alene D iktaturstater, der har Brug for Disciplin, m en lige saa vel Demo
kratier. I det hele taget har D isciplin intet at gøre med Regeringsformen. In tet
moderne Sam fund kan adm inistreres uden en gennem ført Disciplin. Alle de
mange Love vilde ikke kunne gennemføres uden Disciplin. Mon Fagforenin
gerne, in casu vor egen Organisation, vilde have haft nogen videre Betydning,
hvis de ikke havde sørget for en god Disciplin? Nej, det hele er blot et Spørgs-
maal om at faa Øje paa Problemstillingen, og det er den, at T id en nu stiller
ganske andre Krav til Disciplin og Selvdisciplin end for en Menneskealder
siden. U nder Mottoet: F rihed under Ansvar, maa den
indre
Disciplin (Selv
disciplin) styrkes og oparbejdes samtidig med at al den meningsløse
ydre
Disci
plin (Kadaverdisciplin) bekæmpes. T h i D isciplinen i et moderne Samfund hviler
paa Solidaritetsfølelsen, ikke paa Autoritetskravet. A utoriteten kommer som et
naturligt Resultat, hvis D isciplinen hviler paa et rigtigt Fundament. Den bygger
ikke paa Pligten til absolut b lind mekanisk Lydighed overfor foresatte, men
paa den gensidige Ansvarsfølelse, Respekt og T illid . Disciplin er ret beset det
samme som Samfundssind, og kan i denne Forbindelse sidestilles med Korps-
aand.
1
i
|
Det er i O rganisationens egen Interesse, at de disciplinære Forhold er til
fredsstillende, at Korpsaanden holdes paa et hø jt Niveau, og at A rbejdsfoihol
dene er gode. De overordnede maa være fo itio lig med denne Udvikling og i
1 8 3