![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0180.jpg)
sin R eprim ande derfor af Chefen, derefter oplæses en saakaldt Korpsbefaling,
hvori det meddeles, a t N umm er det og det med det og det Navn h a r faaet den
og den Straf for den og den Forseelse. Forseelser og F ejltrin begaas antagelig
indenfor alle In stitu tion er, og a t de skal paatales, er der in tet at indvende mod,
og ingen vil heller have noget a t indvende mod, a t Chefen for Brandvæsenet
overfor Synderen foretager den Afstraffelse, som er hjem let, eller den Paatale,
som er naturlig, men dermed bør det ogsaa være nok. — Hvis en M and h a r faaet
en Advarsel for et eller andet Forhold, er Advarslen i sig selv in te t ved Siden
af dette, a t det for hele det samlede Mandskab læses op, at h a n h a r faaet den.
Hvis han, fordi h an er kommet for sent til eller er gaaet udenfor under T eater
vagten og for lignende Forseelser er idøm t en Bøde paa 5 Kr., er dette forsaa-
vid t Straf nok, m en Straffen bliver m angedoblet ved at oplæses for Mandskabet
med megen H øjtidelighed, saaledes som det foregaar med disse Korpsbefalinger.
— S tauning vilde derfor henstille til rette vedkommende, om det ikke var rime
ligt a t imødekomme de stærke Ønsker, der i længere T id havde været fremme
b lan d t B randmændene paa disse Om raader. Det vilde ikke koste noget, men
vække Glæde og Paaskønnelse, og paa Reform en med Hensyn til Æ rm edistink
tionerne kunde der endda spares noget.
Staunings K ritik virkede utvivlsom t efter sin Hensigt, men til syvende og
sidst var det dog O rganisationens Generalforsam ling, der i December 1918 gen
nem Vedtagelsen af en Resolution, som af Fo rbundet gjordes til G enstand for
Forhandling med B randchefen, slog Bunden ud af de latterlige militære
E fterligninger ved sim pelthen at forlange dem afskaffet ved Maanedens Ud
gang. D et er ogsaa utvivlsomt, at disse Spørgsmaals heldige Løsning, efter de var
trukket saa k raftigt op, i udstrakt G rad skyldes daværende B randchef Mülertz
forstandige Handlem aade. H an gjorde sit til at faa S tridspunkterne ud af Ver
den, og det sammen med at S tauning havde banet Vejen for Reform erne i Ma
gistraten og Borgerrepræ sentationen betingede det for O rganisationen tilsigtede
R esultat, at nogle rudim entæ re Bestemmelser viskedes ud, som m an tørrer en
T avle ren. Dermed var B randmændene at betragte som T jenestemænd i et
borgerligt Korps.
Det er egentlig egnet til at undres over, at m an herefter i en lang Aarrække
kunne leve L ivet uden Reglementer, men det var faktisk T ilfæ ldet. Der blev sim
pelthen ikke udleveret Reglementer af nogen Art; man klarede sig alene med
Korpsbefalinger og C irkulærer, der gav Retningsliriier vedrørende de enkelte
Problemer efterhaanden som de m eldte sig. Det blev i Aarenes Løb til en om
stændelig M aterialesam ling — i Særdeleshed for en nyansat — at arbejde
sig igennem, og for en menig B randm and var der overhovedet ingen
Adkomst dertil. Der var derfor adskilligt, d erib land t den tekniske Udvikling af
lidebrands- og Ambulancetjenesten og den stærkt tiltrængte systematiske Ud
178