189 / 269
Tiltrædelse brød den hidtidige Praksis med at lade Organisationens T illidsmænd
staa op under Forhandlingsmøderne. De blev herefter altid b ud t en Stol, en
lille men mæ rkbar Reform, som forstaaeligt nok værdsattes af de af O rganisa
tionens
1
illidsmænd, der ind til da havde m aattet staa op i timevis — som den
taalte Part. Den siden da gældende Praksis, at Forhandlingerne føres mellem
ligeberettigede Parter, blev derved understreget. Om M iilertz’ som Korpsets
Chef lød der ved hans Afgang kun Lovord fra Organisationens Side. Det kom
til Udtryk bl. a. gennem Overrækkelsen af en Gave tillige med en kalligraferet
Adresse samt ved en Hyldestartikel i »Brandmanden«.
Den daværende V icebrandchef A. E. Friis blev Miilertz’ Efterfølger som
Brandchef ind til sin Død den 23. April 1936 efter en kort forudgaaende Syg
domsperiode. Nogle M aaneder før havde Friis fejret 40 Aars Jubilæum som
Brandofficer, og baade ved den Lejlighed og i en Nekrolog »Brandmanden«
bragte ved hans Bortgang, udtrykte Organisationen sin Taknem lighed og Aner
kendelse af hans Væren og Færden ibland t os, og for det gensidige T illid sfo r
hold mellem ham og O rganisationen, der saa u d ta lt raadecle ogsaa i hans Perio
de som Korpsets Chef.
Den følgende — og nuværende — Brandchef blev daværende B randinspektør
Dr. techn. P. Vinding, der i de Aar, han har siddet i Chefstolen, har ydet sin
T rib u t til Samarbejdets Udøvelse, og har været Initivtageren til eller Form id
leren af en Række Reformer, som O rganisationen har hilst med Glæde. I V in
ding h ar Korpset en Chef, der sammen med V icebrandchef P. Holm, under hvis
Ressort bl. a. den daglige T jeneste og Personalesagerne henhører, i Reglen viser
Forstaaelse for de Fremstillinger O rganisationen kommer med. Af disse G runde
erkender O rganisationen gerne, at Brandvæsenet er en god Arbejdsplads.
Med Brandvæsenets øvrige ledende Mænd kan O rganisationen ogsaa glæde
sig ved at have et udmærket Samarbejde. Der har, som det fremgaar af det alle
rede nævnte, ikke i en meget lang Aarrække været lagt O rganisationen nogen
H ind ringer i Vejen for dens Virke, og der har uden smaalig Skelen til hvorvidt
dette eller h in t Forhandlingsemne var holdt indenfor de vedtægtsmæssigt af
stukne R amm er beredvilligt været givet O rganisationen Adgang til at drøfte
Interessespørgsmaal af enhver A rt efterhaanden som de meldte sig. Selv om
Adm inistrationens og Organisationens Synspunkter har været forskellige i et og
andet, saa er det som Regel i saavel de store og afgørende Spørgsmaal som i
mere lokalt afgrænsede Anliggender lykkedes at naa tilfredsstillende Løsninger.
Den notoriske Fremgang i Velvære og d ryghedsfølelse, som er fulgt i dette
Samvirkes Spor, har vist sig stimulerende, opfordrende og forpligtende paa
Personalets Ansvarsfølelse og Arbejdsvilje. Men det er givet, at Samhøi igheden
og .Ansvarsfølelsen kunde være endnu alm indeligere og stærkeie end den alt er,
og af denne G rund har O rganisationen fortsat et Opdragelsesarbejde at udføre
inden for sine egne Rækker.
187