192 / 269
tionens øvrige Medlemmer. Denne K lub krævede Selvstyre indenfo r O rganisa
tionen, og den Brevveksling, der fulgte af dette farlige Forlangende, vidner om
megen B itterhed. Striden varede i flere Aar, men O rganisationens Bestyrelse
bøjede sig naturligvis ikke for Opløsningstendenserne. Den paapegede, at de af
K lubben vedtagne Love var stridende mod O rganisationens Formaal og Love
samt mod alm indelig Fagforeningskotume. K lubben vilde dog ikke bøje af, og
O rganisationen indankede derfor Striden for Forbundets Hovedbestyrelse, hvis
daværende Formand, Sprøjtefører Carl Petersen, mærkværdigvis støttede denne
Seperatistbevægelse. Der udveksledes en Række Skrivelser og afholdtes en Del
Møder, m en S triden rasede ikke desto m indre videre til stor Skade netop for
Reserveførerne. Først i 1915, da Afgangen fra K lubben paa G rund af Forfrem
melser og Afgang fra Korpset havde decimeret dens Medlemstal kendeligt, afgik
K lubben ved en b lid og rolig Død, »den sorte H aand« døde Straadøden. Siden
da h ar Enighed og H arm oni været fremherskende T ræ k indenfor O rganisatio
nen. Episoden m edførte iøvrigt, at O rganisationens Generalforsam ling i Ju li
1910 indførte en ny Paragraf i Lovene om handlende Oprettelsen af K lubber og
disses V irkeom raade m. m. Det var altsaa ikke saaledes, at O rganisationen i
P rincippet havde noget imod Dannelsen af K lubber, naar blot de virkede i
Overensstemmelse med O rganisationens Love.
I 1920 tilsluttede Kollegerne ved Frederiksberg Brandvæsen, der ind til da
havde haft deres egen O rganisation, sig nærværende O rganisation. Af deres orga
nisationsmæssige Udvikling skal i det følgende gives nogle korte Rids. Inden
m an overhovedet fik en O rganisation anvendte m an den Fremgangsmaade, at
m an ved L odtrækning udpegede et Par Kolleger til at forhandle med Korpsets
Ledelse om de T in g m an ønskede ændrede. Det var en alt andet end betryg
gende O rdning, navnlig naar Loddet traf et Par nyansatte B randmænd, th i var
man efter Ledelsens Skøn for vidtgaaende i sine Fordringer, brugte man Afske
digelse fra Korpset som Skræmmebillede. U nder saadanne Forhold, herunder
T id saanden og de i Halvfemserne stadigt fremadskridende O rganisationsdan
nelser, trivedes T an k en om at danne en Fagforening ganske naturligt, og den
fik særlig Næ ring dels efter at nærværende O rganisation var d annet i 1898 og
dels und er den store Lock-out i Sommeren 1899. Med det sidstnævnte Forhold
hang det saaledes sammen, at m an frivilligt ydede B idrag til de udelukkede A r
bejdere, men sam tidig ansaa man, at denne Sympatitilkendegivelse vilde have
faaet
et endnu bedre — et organisationsmæssigt — Udtryk, saafrem t m an havde
190