223 / 269
læg, de fu ld t aflønnede oppebar. Der førtes herom en længere Debat, hvor
under Borgmesteren oplyste, at efter en Udregning, som State-ns Pensionskontor
havde godkendt, vilde Pensionerne efter 5 Aars Ventetid paa
2/3
Løn for de to
ældste B randmænd udgøre 1732 Kr. 84 Øre, for den tredie 1649 Kr. 27 Øre og
for den yngste 1552 Kr. 48 Øre alt inklusive Tillæg. For at undgaa yderligere
Debat angaaende den fra vor Side fremsatte Paastand foreslog Borgmesteren der
efter, at de 4 Brandmænd, saafremt vi kunde give skriftlig T ilslu tn in g dertil,
blev pensionerede allerede fra den 1. April 1939, saaledes at Pensionerne ink lu
sive T illæg for de to ældste fra dette T id spunk t blev 1878 Kr. 49 Øre, for den
tredie 1774 Kr. 24 Øre og for den yngste 1630 Kr. 62 Øre. Dette T ilb u d blev
derefter skriftlig tiltra ad t saavel af de 4 Kolleger som O rganisationen, og der
ved var vi omsider naaet til Vejs Ende med en Sag, der havde staaet paa Gen-
tofte-Kollegernes Ønskeseddel gennem næsten 20 Aar.
I E fteraaret 1939 blev Kommunalbestyrelsen paa ny tilskrevet om den anden
Mærkesag: A rbejdstidens Nedsættelse til 72 T im er ugentlig som ved Køben
havns og Frederiksberg Brandvæsen. Vi kunde paa daværende T idspunkt frem
holde den Kendsgerning, at den vagtgørende Styrke paa G rund af M ilitæ rind
kaldelser og Sygdom i nogen T id havde m aattet udføre Ekstravagter paa B rand
stationen ca. hvert tredie Fridøgn. Ved Forhandling om Sagen i Marts 1940
viste det sig dog um uligt at opnaa Indrømmelser ogsaa med Flensyn til et fra
vor Side fremsat alternativ t Ønske om en foreløbig m indre Nedsættelse af den
M oderne Sovestue tor
Brandmænd.
Station Dæm ningen
221