224 / 269
ugentlige Vagttid. F ra Magistratens Side begrundede m an sin afvisende H old
ning under Hensyn til de store Udgifter, m an i de senere Aar havde h a ft ved
Styrkeforøgelserne, og de raadende økonomiske Forhold i det hele taget. — Fra
den 1. Oktober 1940 skete der det, at Sprøjteførere og Mekanikere m. fl. traadte
ud af »Brandfolkenes Klub«, fordi de følte sig stødt over en Flertalsbeslutning,
der gik dem imod. — Fra 1. April 1942 opnaaede K lubben efter Forhandling
med Brandchefen, at to Reserveførere fik tilstaaet et personligt, pensionsgivende
T illæg paa 240 Kr. aarlig. Kravet gik oprindelig ud paa Om norm ering til Sprøj
teførere, men dette gik Brandkomm issionen imod. — 1 Foraaret 1942 fik For
bund et udvirket, at den Del af Styrken, som faar udb etalt en aarlig Støvlegodt
gørelse (i Modsæ tning til de yngre Aargange af Styrken, der faar udleveret Støv
ler), fik de h id til ydede 36 Kr. forhøjet til 48 Kr. aarlig. — Det følgende Aai
vedtog B randkomm issionen at ændre Betegnelserne »Sprøjtefører« og »Reserve
fører« til henholdsvis »Brandmester« og »Reservebrandmester«.
I E fteraaret 1943 rejste O rganisationen gennem F o rbundet paa ny nogle
Krav, om hvilke der i J a n u a r 1944 førtes F o rhandling med Borgmesteren og
B randchefen. H erund er sattes i særlig G rad ind for Arbejdstidsnedsættelsen;
men Sagen led samme Skæbne som ved tidligere Lejligheder. E t andet Krav an
gik Ydelse af et Funktionstillæg til det vagtgørende Personale af en saadan Stør
relse, at L ønningerne derved bragtes mere i Overensstemmelse med de ved de to
større Hovedstadsbrandvæsener gældende. Den Forskel i Lønhø jden ved de tre
Brandvæsener, som kunde paavises i Gentofte-Kollegernes Disfavør hænger sam
men med, at Københavns og Frederiksberg Brandvæsener ud over den norme
rede Løn yder det vagtgørende Personale T illæg for forskudt A rbejdstid, for
Frederiksbergs Vedkommende dog i Form af et Funktionstillæg, og af denne
G rund var det nem t at paapege M isforholdet. R esultatet blev da ogsaa nogen
Imødekommenhed, idet der med V irkning fra 1. April 1944 opnaaedes et Funk
tionstillæg, der for Telegrafister fastsattes til 300 Kr., for Reservebrandmestre
og Chauffører til 220 Kr. og for B randmænd til 200 Kr. aarlig. E t tredie For
handlingsemne drejede sig om, at det ved Nyansættelser efter 1. Ja n u a r 1936 er
stillet som Betingelse, at de ved Brandvæsenet ansatte skal have Bopæl i Gen
tofte Kommune. Der opnaaedes den Indrømmelse, at Bestemmelsen vilde blive
adm inistreret med fornødent Hensyn til foreliggende særlige Forhold. — Fra
l. April 1944 oprettedes tillige to nye Stillinger som Brandmestre, ligesom der
i Lighed med København indførtes 4 ekstra Fridøgn aarligt (»skæve« Hellig
dage) og E fterbetaling for Afsavn af de tilsvarende Fridage i de forudgaaende
to Regnskabsaar; desuden indførtes 3 Ugers Ferie efter samme Regler som i
København. Fra 1. April 1945 oprettedes to nye Stillinger som Mekanikere.
I Foraaret 1945 rejstes paa ny gennem Forbundet Krav om Nedsættelse af
A rbejdstiden, og ved en Forhandling, der kom i Stand den 7. Juni s. A. opnaa
edes omsider Enighed om en O rdning vedrørende en Udvidelse af Styrken og
en gradvis Nedsættelse af
den
ugentlige Arbejdstid til gennemsnitlig
72
Timer.
222