219 / 269
Da Lønvilkaarene m. m. forud for Gentofte-Kollegernes T ilslu tn in g til nær
værende O rganisation allerede er om talt i A fsnittet om Gentofte Brandvæsen,
skal der ikke gaas yderligere ind herpaa men kun anføres, at det maalbevidste
Arbejde, som er ud fø rt baade før og efter T ilslutningen , naturligvis h a r sin
Andel i de i T idens Løb opnaaede Fordele. Det store Hovedspørgsmaal har helt
fra 1920, hvor man første Gang fremdrog Sagen, været at blive ligestillet med
Kollegerne ved Københavns og Frederiksberg Brandvæsener med Hensyn til
Løn- og Arbejdsvilkaar. De siden Sammenslutningen udfoldede Bestræbelser
herfor vil tillige med de opnaaede R esultater i det følgende blive skildret i
store Træk.
E fter at vort F orbund kort T id i Forvejen havde opnaaet Forhandlingsret
med Gentofte Kommune indsendtes den 27. Marts 1924 et fælles Andragende
for Sprøjteførere og Brandmænd om Ansættelse med fuld Løn og fast Vagt paa
B randstationen til Afløsning af den hidtidige O rdning med halv Løn og T il
kaldelse fra H jem eller Arbejdsplads i Ildebrandstilfæ lde. Som Motivering an
førtes bl. a. den da herskende Arbejdsløshed, som gjorde det vanskeligt for de
paagældende at beholde deres Arbejde, fordi Brandvæsenets T jeneste altid gik
forud for dette. Desuden pegedes paa den Vanskelighed, der bestod i at skaffe
sig Bolig og Arbejdsplads i um iddelbar Nærhed af Brandstationen, idet de der
ved ofte blev tvunget til at indgaa paa Betingelser, der stillede dem langt ugun
stigere end øvrige Arbejdere. Endelig paapegedes det, at Brandmændene var
gaaet ind i Pladserne i T iltro til Udtalelser fra Brandchefen om, at den bestaa-
ende O rdn ing snart kunde ventes ændret, saaledes at de vilde komme til at
gøre Vagttjeneste og oppebære fuld Løn. Kommunalbestyrelsens Svar, der frem
kom den 20. Maj s. A., gik kort og godt ud paa, at m an ikke kunde imøde
komme Andragendet. Kort T id efter skete der im idlertid det, at Snedkerfor
bundet besværede sig over, at ialt 4 af dem Andragendet havde om fattet, arbej
dede ved Snedkerfaget, og af denne G rund tilskrev vort Forbund under 18. Ju li
paa ny Kommunalbestyrelsen om Forhandling om Sagen, bl. a. under Henvis
ning til, at flere andre Fagforbund antagelig vilde følge Snedkerforbundets
Eksempel. Endvidere tilsendte Snedkerforbundet Kommunalbestyrelsen en Rede
gørelse for dets Synspunkter, der konkluderede i, at der næppe blev Fred om
denne Sag forinden de paagældende ophørte med deres B randmandsjob og
helligede sig Snedkerfaget alene eller omvendt. Det gik dog ikke bedre af den
G rund, idet den daværende Kommunalbestyrelse bl. a. begrundede sit Afslag
med, at m an stod foran et Valg, og at man ikke vilde binde en ny Repræsen
tation til en »ikke stærkt tiltrængt eller paatrængende Reform, der betød en
forøget Udgift for Kommunen.« Det næste skriftlige Andragende fremsend tes
den 22. September 1926, og heri paavistes bl. a., at den vedvarende og tiltagende
Arbejdsløshed havde medført, at det Pres, der udøvedes paa de halvtlønnede B rand
folk fra de Fagforbund, de i H enhold til deres Profession stod tilsluttet, ikke
var m ildnet men forøget, idet saavel Karetmager- som Skotøjsarbejderforbundet
217