237 / 269
Symboler: K ultur, Frihed og Broderskabsfølelse. Det kan glædeligvis fastslaas, at
Initiativtagernes Tanke om et Samarbejde under denne Form lod sig gennem
føre, og at Studiedagene fylder et virkeligt Behov.
Som Følge af Kontakten med de engelske Kolleger ved deres Deltagelse som
Gæster i de nordiske Studiedage var Repræsentanter fra Norge, Sverige og D an
mark in d b u d t til Deltagelse i »The Fire Brigades U nion «s Aarsmøde i London
i J u n i 1939. Vor Organisation sendte to Repræsentanter. Desuden h ar der af
Kommunalarbejderforbundenes nordiske Samarbejde været arrangeret cn no r
disk B randmandskonference i Stockholm i December 1945. Endvidere h a r Kom
m unalarbejderforbundenes internationale Sekretariat i Forbindelse med det en
gelske B randm andsforbund i September 1947 afholdt en in ternational B rand
mandskonference i London, hvor en Række vigtige Spørgsmaal for vort Fag
blev behandlet. Det er af største Vigtighed, ikke m indst for os B randmænd, at
kende den tekniske og organisatoriske Udvikling i Udlandet. Vi kan med T il
fredshed notere, at det nordiske Samarbejde ligger fast og godt forankret. En
nøgtern Betragtning vil næppe overvurdere det in ternationale Samarbejde her
ud over — dets Vanskeligheder er store og aabenbare — men endnu større Var
somhed bør man vise med Hensyn til at undervurdere det.
Mandene
Arbejdet
Brandfolkenes O rganisation tæller og har talt mange dygtige og interesserede
Medlemmer indenfor sine Rækker, som hver paa sin Maade har deltaget i O rga
nisationsarbejdet i det tilbagelagte Spand af T id . Der-vandtes ikke altid L au r
bær eller høstedes Paaskønnelse i A rbejdet for O rganisationen. Upaaagtet blev
mangen besværlig Gang, mangt et krævende Æ rinde. Paa Organisationens 50
Aars Dag skal med T ak gaa H ilsen og T ank er til dem, der i T rofasthed øvede
en ærlig Indsats for Standen. Det vilde føre for vidt at om tale hver enkelt. Der
bør dog gøres en Undtagelse for Formændene og Kassererne samt enkelte andre
T illidsmænd, hvis Funktion har strakt sig over en længere Aarrække.
Organisationens første Formand var som om talt andetsteds B randm and Car-
stensen, der altid vil blive m indet, fordi han faldt som Pligtens Offer. Ved sit
Eksempel viste h an sine samtidige og underkuede Kammerater, at en Mand, der
tror paa en god Sag, ikke lader sig bøje, selv ikke af T rusel om Afsked og Ar
bejdsløshed. Carstensen døde i December 1921.
De næste to Formænd, der begge hed Petersen, var som tidligere om talt kun
Straamænd, der udelukkende blev valgt til Hvervet, fordi man vidste, at de stod
235