238 / 269
hø jt anskrevet hos Brandvæsenets Ledelse. I øvrigt udfyldte de denne Mission
tilfredsstillende.
O rganisationens egentlige Leder i denne første vanskelige Periode var Juel-
Nielsen, uden a t h an dog paa noget T id sp u n k t var dens valgte Formand. Der
imod indehavde h an Kassererposten og et Bestyrelsesmandat i de første 3 Aar.
H an deltog i alle Fo rhandlinger og førte Protokollen, og var vist nok den ene
ste M and inden for Bestyrelsen, der i disse Aar havde Begreb om at lede en
O rganisation. Den Pionergerning Juel-Nielsen derved øvede, fo rbundet som den
tillige var med en stor personlig Risiko, vil til sene T id e r staa som et lysende
Eksempel paa, hvad sund Optim isme og ukuelig T ro betyder for en Sags Gen
nemførelse. Juel-N ielsen blev i sine unge Aar sat saa godt i Gang med Forenings
arbejde, at h an aldrig siden gik i Staa: H an havde alle Dage forskellige T illid s
hverv baade i og udenfor Kollegakredsen; bl. a. var h an saa sent som fra 1934 og
ind til en M aaned før sin Afgang fra Korpset paa G rund af A lder den 1. April
1938 Form and for Brandmestrenes Klub. H an havde da været B randmester i
mere end 30 af de næsten 43 Aar, han tilhø rte Københavns B randkorps. Juel-
Nielsen døde i August 1945.
O rganisationens fjerde Form and var T elegrafist Chr. Møller, der udviste
megen Energi i A rbejdet med O rganisationens Sager. Ved Reorganiseringen af
Komm unalt A rbejderfo rbund i 1901, hvor B randfolkenes O rganisation tilslu t
tede sig som den største O rganisation, indvalgtes han i Forbundets Hovedbesty
relse og Forretningsudvalg. E fter en Kongres i 1905 blev h an Forbundets Næst
formand, en T illid spo st h an sad inde med et Aars T id . Møller udførte et stort
A rbejde i Forbindelse med Lønreform en i 1905 og Gennemførelsen af den 24
T im ers V agtturnus (hveranden Dags Vagt) i 1907. H an fratraadte Formands
posten i 1908. Blev senere Overtelegrafist og deltog som Pensionist i O rganisa
tionens 25 Aars Stiftelsesfest i 1923. Møller afgik ved Døden i F ebruar 1927,
efter flere Aars tiltagende Sygdom.
T il Møllers Efterfølger valgtes Reservefører O. Andreasen, der i nogle Aar
havde haft Sæde i O rganisationens Bestyrelse. Mange nuvæ rende Kolleger ken
der Andreasen, der tog sin Afsked fra Korpset i Oktober 1942, efter i en Aar-
række at have været Overbrandmester, i hvilken Egenskab han virkede ved
Brandskolen. A t Andreasen var en baade dygtig og indsigtsfuld M and er klart
for alle, der kender ham. Der udviklede sig i hans F unk tion stid som Form and et
gensidigt T illidsforho ld imellem Brandvæsenets Ledelse og O rganisationen til
Gavn ikke m indst for sidstnævnte. Ved Forbundets Kongres i 1908 indvalgtes
han i dets Forretningsudvalg og blev Næstformand. Andreasen kunde im idlertid
ikke forene sine ideale T eo rier med Fagbevægelsens R ealiteter, og allerede efter
et Aars Forløb frasagde han sig sine T illidshverv.
Hans Efterfølger blev Vilh. Ipsen, som valgtes til Form and i 1909. Faa Maa-
neder efter afgik B randchef Oberst Meyer fra Korpset og sam tidig forsvandt det
næsten patriarkalske Forhold, som da var raadende. U nder en Forhandling med
236