Previous Page  190 / 285 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 190 / 285 Next Page
Page Background

„dass“ — foruden 7000 Rd. extra af Partikulærkassen — nicht

mehr ausser den bestimmten jährlichen 40000 rthl. in .4° 1759 an

mir bezahlet worden“, til lignende Attest fra samme Linde (af

10 Februar 1761), „dass nicht mehr ausser den bestimmten jähr­

lichen 40000 rthl. in

1760 an mir bezahlt worden“, med

yderligere Henvisning til „Sr. Hochgräfl.

Ecccellensen

D. H. Geheim-

ten Rahte Grafen

Moltke

Einnahme

Ordre

auf gleiche

Summa“,

til

lignende Attester for 1761 osv. — Brødrene Jardin bleve derimod

efter Monarkens Tilsagn lønnede af Partikulærkassen fra 14

December 1756 af at

regne, hvorved Bygge­

fonden sparede en aar-

lig Udgift af fem tu-

sende Rd.

Det var den 1 April

— en uheldig Dag! —

1756, at Jardin over­

tog Ledelsen af Ar­

bejdet paa Marmor­

kirken, med Tilhold

om at benytte saa

meget som muligt af

det Arbejde, der alle­

rede var udført med

saa store Bekostnin­

ger, og drage Omsorg

for, at Kirken, naar

den en Gang var fuld-

rørt, kunde rumme

omtrent tre tusende

Mennesker. Hans

Byggeplan var i korte

Træk følgende:

Kirken skulde være

rund, ligesom Sta.

Maria Rotunda (Pan­

theon) i Rom, baade

fordi den saa vilde

kunne rumme flere

Tilhørere, og fordi

den vilde vinde der

ved i akustisk Hen­

seende. Den skulde

opføres af Marmor

med passende Anven­

delse af den nyop-

dagede Bornholmske

Sandsten. Paa den

nordlige og sydlige

Side — altsaa ud mod

Store Kongensgade og

Bredgaden — skulde

det gjorte Arbejde

udvides og modifice­

res derhen, at de

tvende „Hovet-Faca­

der“ kunde anbringes

der, og disse Facader

skulde ikke, „saasom

det øvrige, være run­

de, men efter en ret

Linie, med tvende Co-

lonader af Corintiske

fritstaaende og meget

stærke Pillarer“ og

med en triangulær

Fronton med Billed­

huggerarbejde. Kir­

kens mellemste Stok­

værk, (som skulde

bære dens øverste Del,

Kuppelen), skulde ud­

vendig have fire og

tyve Søjler „af ro­

mansk Orden“ og pry­

des med fire tyve Sta­

tuer oven over Kor­

nichen; der over skulde saa Domen hvælve sig, høj og mægtig, kronet

af en Lanterne, der ligeledes skulde være omgivet af Søjler og øverst

oppe bære en liden Kuppel med Æble og Kors. Korset skulde

hæve sig 264 Fod over Horizonten og altsaa rage op over alle

Stadens øvrige Taarne og Spir, Frue (og Frelsers) Kirkes Taarn

alene undtagne. Paa Siderne af Kirkebygningen skulde der rejses

tvende Taarne „af samme Arkitektur“, men en Trediedel lavere

end Hovedbygningens højeste Spids; disse Taarne skulde være

prydede med korinthiske Søjler, aabne mellem disse, bære smaa

Lanterner øverst oppe, have forgyldte Urskiver osv. Bygningens

hele Længde skulde være 244 Fod, dens Brede lige saa meget,

„naar den regnedes fra de nederste Trapper uden for Portalet

paa begge Sider, thi Grundtegningens Figur er et saa kaldet

Grækisk Kors, hvis Cirkels udvortes Diameter holder 69, den ind­

vortes 48 Alne“.

Indvendig skulde Kirken neden til have en Peristyl af fire og

tyve joniske Søjler og oven til en lignende af fire og tyve korin­

thiske Søjler, inden for hvilke der skulde være et Galeri med den

kongelige „Tribune“.

Lysning skulde tilføres Kirken dels fra Siderne gjennem Vin­

duer i de meget tykke Mure, dels og hovedsagelig ovenfra gjen­

nem Vinduer paa Domen, „hvilket“ som Pontoppidan udtrykker

sig, „efter Foregivende, vilde blive et meere majestætisk og Hellig­

dommen anstændigt Lys“, ret skikket til at

„inspirer le recueille-

ment convenable dans nu pareil edißce“,

som det hedder i Forordet

til .Tardins Værk om

Marmorkirken.

Endelig skulde hele

Kirkebygningen, baa­

de indvendig og ud­

vendig, paa det rige­

ste prydes med Skulp­

turværker, dels Sta­

tuer, dels Relieffer, —

hvilke Billedhugger­

arbejder vi senere nær­

mere skulle omtale.

Efter denne Plan,

hvis store Hovedtræk

vi nu have angivet,

havde man altsaa i

April 1756 begyndt at

arbejde, skjønt baade

Planen og dens Op­

havsmand, som alt be­

mærket, betragtedes

af Kirkebygnings-

kommissionen med

skjæve Blikke. Det

var Kongens person­

lige, gjentagne Gange

med stort Eftertryk

udtalte Vilje, som støt­

tede Jardin og skaf­

fede hans Plan Sejren.

I Resolution af 18 Fe-

bruarl758 udtaler saa-

ledes Kongen: „Unge­

achtet Uns, wieder (O:

wider) den

Friderichs

Kirchen-Bau, mit Nor­

dischen

Marmor

in

Ansehung deren Kost­

barkeit, in der besten

Intension,

verschie­

dene und noch zuletzt

den 14

Dec.

1756, auch

allemal in Kønigl.

Gnaden aufgenom­

mene Vorstellungen

geschehen sind“, saa

skulde det desuagtet

have sit Forblivende

ved tidligere aller-

naadigst udtalt Villie

og

„Declaration,

dasz

das gantze

Friderichs

Kirchen Gebäude auf

den veränderten

Fun­

damenten,

von Nordi­

schem

Marmor

aufge-

füh ret.. . anbey auch

die nachher glücklich

entdeckte

Bornholmer

Sandsteine, so viel

möglich und thunlich

... nach aller Möglich­

keit, angebracht und

employiret

werden

sollten“.

Naar det et Steds

hedder, at der i de før­

ste fem Aar af Jardins

Ledelse

slet intet blev gjort,

da maa dette naturligvis ikke

forstaa.es

bogstavelig; det vil kun sige, at Arbejdet først i 1760 begyndte

at hæve sig op over Jordens Overflade, og endnu ved Udgangen

af 1758 var endogsaa hans Majestæt selv ikke overvættes utaal-

modig endnu, — skjønt han dog nok kunde have Grund dertil,

efter som det allerede var samfulde ni Aar, siden allerhøjstsamme

havde lagt Grundstenen til Bygningen, i det mindste skriver

Kongen som Svar paa en Indberetning fra Jardin af 31 December

1758:

„Wir vernehmen mit allergnädigsten Wohlgefallen, den guten

fortgang des

Friderich

Kirschen Baues“, — og hans Majestæt er

saa naadig at tilføje, at det særlig glæder ham at erfare, hvor­

lunde Stenhuggerne nu arbejde ved Lys fra Klokken sex Morgen

til syv Aften i de trende Vintermaaneder, livisaarsag Monarken

allernaadigst approberer Anskaffelsen af noget Tran og nogle

Tranlygter.

F ot. „Før og Nu" vt d E lfelt.

Geheimekonferensraad C. F. Tietgens og Hustrus Epitafium i Frederikskirken.

174