S_FørOgNu_Supplement1

190 / 285

„dass“ — foruden 7000 Rd. extra af Partikulærkassen — nicht
mehr ausser den bestimmten jährlichen 40000 rthl. in .4° 1759 an
mir bezahlet worden“, til lignende Attest fra samme Linde (af
10 Februar 1761), „dass nicht mehr ausser den bestimmten jähr­
lichen 40000 rthl. in A° 1760 an mir bezahlt worden“, med
yderligere Henvisning til „Sr. Hochgräfl. Ecccellensen D. H. Geheim-
ten Rahte Grafen Moltke Einnahme Ordre auf gleiche Summa“, til
lignende Attester for 1761 osv. — Brødrene Jardin bleve derimod
efter Monarkens Tilsagn lønnede af Partikulærkassen fra 14
December 1756 af at
regne, hvorved Bygge­
fonden sparede en aar-
lig Udgift af fem tu-
sende Rd.
Det var den 1 April
— en uheldig Dag! —
1756, at Jardin over­
tog Ledelsen af Ar­
bejdet paa Marmor­
kirken, med Tilhold
om at benytte saa
meget som muligt af
det Arbejde, der alle­
rede var udført med
saa store Bekostnin­
ger, og drage Omsorg
for, at Kirken, naar
den en Gang var fuld-
rørt, kunde rumme
omtrent tre tusende
Mennesker. Hans
Byggeplan var i korte
Træk følgende:
Kirken skulde være
rund, ligesom Sta.
Maria Rotunda (Pan­
theon) i Rom, baade
fordi den saa vilde
kunne rumme flere
Tilhørere, og fordi
den vilde vinde der
ved i akustisk Hen­
seende. Den skulde
opføres af Marmor
med passende Anven­
delse af den nyop-
dagede Bornholmske
Sandsten. Paa den
nordlige og sydlige
Side — altsaa ud mod
Store Kongensgade og
Bredgaden — skulde
det gjorte Arbejde
udvides og modifice­
res derhen, at de
tvende „Hovet-Faca­
der“ kunde anbringes
der, og disse Facader
skulde ikke, „saasom
det øvrige, være run­
de, men efter en ret
Linie, med tvende Co-
lonader af Corintiske
fritstaaende og meget
stærke Pillarer“ og
med en triangulær
Fronton med Billed­
huggerarbejde. Kir­
kens mellemste Stok­
værk, (som skulde
bære dens øverste Del,
Kuppelen), skulde ud­
vendig have fire og
tyve Søjler „af ro­
mansk Orden“ og pry­
des med fire tyve Sta­
tuer oven over Kor­
nichen; der over skulde saa Domen hvælve sig, høj og mægtig, kronet
af en Lanterne, der ligeledes skulde være omgivet af Søjler og øverst
oppe bære en liden Kuppel med Æble og Kors. Korset skulde
hæve sig 264 Fod over Horizonten og altsaa rage op over alle
Stadens øvrige Taarne og Spir, Frue (og Frelsers) Kirkes Taarn
alene undtagne. Paa Siderne af Kirkebygningen skulde der rejses
tvende Taarne „af samme Arkitektur“, men en Trediedel lavere
end Hovedbygningens højeste Spids; disse Taarne skulde være
prydede med korinthiske Søjler, aabne mellem disse, bære smaa
Lanterner øverst oppe, have forgyldte Urskiver osv. Bygningens
hele Længde skulde være 244 Fod, dens Brede lige saa meget,
„naar den regnedes fra de nederste Trapper uden for Portalet
paa begge Sider, thi Grundtegningens Figur er et saa kaldet
Grækisk Kors, hvis Cirkels udvortes Diameter holder 69, den ind­
vortes 48 Alne“.
Indvendig skulde Kirken neden til have en Peristyl af fire og
tyve joniske Søjler og oven til en lignende af fire og tyve korin­
thiske Søjler, inden for hvilke der skulde være et Galeri med den
kongelige „Tribune“.
Lysning skulde tilføres Kirken dels fra Siderne gjennem Vin­
duer i de meget tykke Mure, dels og hovedsagelig ovenfra gjen­
nem Vinduer paa Domen, „hvilket“ som Pontoppidan udtrykker
sig, „efter Foregivende, vilde blive et meere majestætisk og Hellig­
dommen anstændigt Lys“, ret skikket til at „inspirer le recueille-
ment convenable dans nu pareil edißce“, som det hedder i Forordet
til .Tardins Værk om
Marmorkirken.
Endelig skulde hele
Kirkebygningen, baa­
de indvendig og ud­
vendig, paa det rige­
ste prydes med Skulp­
turværker, dels Sta­
tuer, dels Relieffer, —
hvilke Billedhugger­
arbejder vi senere nær­
mere skulle omtale.
Efter denne Plan,
hvis store Hovedtræk
vi nu have angivet,
havde man altsaa i
April 1756 begyndt at
arbejde, skjønt baade
Planen og dens Op­
havsmand, som alt be­
mærket, betragtedes
af Kirkebygnings-
kommissionen med
skjæve Blikke. Det
var Kongens person­
lige, gjentagne Gange
med stort Eftertryk
udtalte Vilje, som støt­
tede Jardin og skaf­
fede hans Plan Sejren.
I Resolution af 18 Fe-
bruarl758 udtaler saa-
ledes Kongen: „Unge­
achtet Uns, wieder (O:
wider) den Friderichs
Kirchen-Bau, mit Nor­
dischen Marmor in
Ansehung deren Kost­
barkeit, in der besten
Intension, verschie­
dene und noch zuletzt
den 14 Dec. 1756, auch
allemal in Kønigl.
Gnaden aufgenom­
mene Vorstellungen
geschehen sind“, saa
skulde det desuagtet
have sit Forblivende
ved tidligere aller-
naadigst udtalt Villie
og „Declaration, dasz
das gantze Friderichs
Kirchen Gebäude auf
den veränderten Fun­
damenten, von Nordi­
schem Marmor aufge-
füh ret.. . anbey auch
die nachher glücklich
entdeckte Bornholmer
Sandsteine, so viel
möglich und thunlich
... nach aller Möglich­
keit, angebracht und
employiret werden
sollten“.
Naar det et Steds
hedder, at der i de før­
ste fem Aar af Jardins
Ledelse slet intet blev gjort, da maa dette naturligvis ikke
bogstavelig; det vil kun sige, at Arbejdet først i 1760 begyndte
at hæve sig op over Jordens Overflade, og endnu ved Udgangen
af 1758 var endogsaa hans Majestæt selv ikke overvættes utaal-
modig endnu, — skjønt han dog nok kunde have Grund dertil,
efter som det allerede var samfulde ni Aar, siden allerhøjstsamme
havde lagt Grundstenen til Bygningen, i det mindste skriver
Kongen som Svar paa en Indberetning fra Jardin af 31 December
1758:
„Wir vernehmen mit allergnädigsten Wohlgefallen, den guten
fortgang des Friderich Kirschen Baues“, — og hans Majestæt er
saa naadig at tilføje, at det særlig glæder ham at erfare, hvor­
lunde Stenhuggerne nu arbejde ved Lys fra Klokken sex Morgen
til syv Aften i de trende Vintermaaneder, livisaarsag Monarken
allernaadigst approberer Anskaffelsen af noget Tran og nogle
Tranlygter.
F ot. „Før og Nu" vt d E lfelt.
Geheimekonferensraad C. F. Tietgens og Hustrus Epitafium i Frederikskirken.
174