246 / 285
Ogsaa fra. dette Krudttaarn kunde der fortælles mange inter
essante Enkeltheder og om mange mere eller mindre vellykkede
Flugtforsøg fra den Tid, det fungerede som Arresthus.
Den Kategori af Slaver, der sad i de to Krudttaarne fra 1817
—1847, hørte
kun under de
militære Auto
riteter, for saa
vidt som, at
disse havde An
svaret for de
res Bevogtning,
der udførtes af
to Skildvagter
ved hvert
Taarn, hvilke
Skildvagter al
tid stod paa
Post med ladte
Geværer. Frem
deles besørge
des deres Af
straffelse ved
Militærets For
anstaltning.
Administrativt
stod de derimod
under Direktio
nen for Tugt-,
Rasp- og For
bedringshuset,
der afholdt alle
Udgifter for
dem i Retning
af deres Kost
og Beklædning
m. m., ligesom
den ogsaa løn
nede de Opsyns-
betjente, der
var ansat ved
Taarnene.
De der an
bragte Fanger
var saaledes,
hvad vi i vore Dage vilde kalde virkelige Forbrydere, og Be
handlingen var derefter. Arresterne var saa mørke, at Opsyns
manden maatte medføre Lygte, naar han skulde foretage det
daglige Eftersyn af dem; Kakkelovne eller andre Midler til Op
varmningfandtes over
hovedet ikke, hvorfor
de indvendige Vægge
om Vinteren ogsaa var
bedækket med et Lag
Is; heller ikke Senge
steder fandtes der, der
imod fik hver Mand
om Aftenen udleveret
en Hængekøje og 1 a
2 Tæpper. I de første
Aar sad Fangerne gan
ske uvirksomme hele
Dagen, men da de i
Længden ikke kunde
udholde dette, blev de
satte til at pille Værk,
af hvilket hver Fange
da skulde pille mindst
4 Pund pr. Dag. Nogle
Gange om Maaneden
blev de under meget
streng Bevogtning og
i højtidelig Procession
ført hen til Kirken,
hvor der blev holdt
Bibellæsning, Prædi
ken og Altergang med
dem; men det hjalp
altsammen intet over
for de forhærdede
Mennesker, og Mord,
Selvmord og alle Slags
Udskejelser hørte til
Dagens Orden.
Som Afslutning paa
vor Omtale af disse Slaver skal vi fremføre en enkelt af disse,
der selv har beskrevet hele sit Fængselsliv, og som derfor kan
tjene som Type paa Arten.
En Soldat i Helsingør, Christian Larsen Kjær, der havde for-
færdiget falske Seddelpenge, blev efter et Flugtforsøg i 1835 an
bragt i Krudttaarnet i Dronningens Bastion. Her aftalte han med
sin Kammerat, at de skulde forsøge at slippe ud paa den Maade,
at Kjær skulde fingere et Hængningsforsøg, medens hans Kamme
rat ved Slag paa Døren skulde tilkalde Hjælp, og naar Forvir
ringen saa var paa det højeste, skulde de søge at slippe bort
hver sin Vej. Hængningen var imidlertid nær bleven til Alvor,
og medens det lykkedes Kammeraten at forsvinde, maatte Kjær
skæres ned,
hvorefter han
blev baaret ud
paa Voldskraa-
ningen, hvor
Tøjet blev ta
get af ham, og
hvor Lægen ved
en Aareladning
søgte at bringe
ham tilbage til
Livet. Da Læ
gen var i Færd
med atter at
forbinde ham,
trængte han til
en Haandsræk-
ning, og kaldte
Skildvagten
hen til sig;
denne satte Ge
været fra sig
ved Palisade
porten for at
have frie Hæn
der; men i det
samme begynd
te Kjær at kom
me til sig selv;
han var ikke
længe om at
overskue Situa
tionen og fatte
sin Plan; hur
tig sprang han
op, og inden Læ
gen og Skild
vagten kunde
komme sig af
deres Overra
skelse, havde
Kjær tilegnet sig Geværet og flygtede nu, saa nøgen som han
var, hen imod Sjællandsporten for at naa ud her; men nu vilde
Ulykken, at en Patrouille paa 9 Mand netop var for indgaaende,
og da han ikke turde forcere Porten over for denne Styrke,
sprang han ind i Gene
ralens Have, løb igen
nem den og op i Kom-
manda.ntboligen, hvor
han løb om paa Maa
og Faa, indtil han
pludselig stod i Gene
ral du Plats Sovevæ
relse, sikkert til lige
stor Forbavselse for
begge. Atter for han
ud, fandt i en Entré
Generalens guldbro-
derede Kappe og hans
trekantede Hat med
den store Fjerbusk,
iførte sig hurtigt disse
to Dele og løb atter,
iført den bizarre Paa-
klædning, ud paa Ga
den, hvor han truende
svingede det ladte Ge
vær omkring sig, og
naaede ud af Sjæl
landsporten; Forbin
dingen var imidlertid
gaaet op, Blodet be
gyndte at flyde, det
sortnede for hans Øj
ne, og paa den yder
ste Bro faldt han
besvimet sammen og
blev et let Bytte for
sine Forfølgere.
NogenTid efter paa
begyndte han en Ud
gravning, saaledes som det foran er skildret, ved hvilken Lejlighed
han havde sat sig i Forbindelse med ni andre af sine Lidelsesfæller,
saaledes at disse paa et givet Tidspunkt straks kunde faa. Adgang til
hans Arrest. Arbejdet stod paa Vs Aar, og nu skulde Værket endelig
krones med Held; men til Ulykke for Kjær var det en klar og
maanelys Nat, da han gennembrød det sidste Jorddække; Skildvagten
opdagede ham straks, og mellem denne og Kjær opstod der en
Kamp, der for den sidstes Vedkommende gik ud paa at faa sin
Hovedvagten, taget i Brug 1874, forlænget bagud i 1883.
Krudttaarnet i Dronningens Bastion; opført 1666; fra 1817—1847 Slavefængsel.
225